Kramp kommer på Agromek med ny online løsning
arrow_backTil oversigten14. november 2022
Kramp kommer på Agromek for at vise, hvor let landmænd kan få adgang til tusindvis af reservedele og forbrugsvarer via den nye Kramp Servicepartner løsning på markedspladsen Maykers.
På Agromek vil Kramp sammen med deres strategiske partner Maykers dele en stand på fire hundrede kvadratmeter. Her vil de fortælle landmænd og branchen om, hvor let det er handle reservedele og forbrugsartikler til bedriften online i samarbejde med lokale forhandlere og leverandører.
Kramp Danmark har i samarbejde med Maykers udviklet en tilføjelse til handelsplatformen Maykers.dk i form af en samlet løsning til Kramps lokale forhandlere.
- Vi har i Danmark over 150 lokale Kramp-forhandlere eller servicepartnere, som de hedder i denne sammenhæng. De er med på den digitale rejse og har hver især deres egen webshop på Maykers.dk. Herfra kan de servicere kunderne via chat eller telefon og samtidig står de for hele processen med afhentning og returnering af varer ved deres lokation, siger Jesper Paulsen, salgschef for Kramp Danmark.
Han glæder sig til at præsentere det nye samarbejde på Agromek, som han ser som det helt rigtige sted at promovere den nye løsning.
- Vores besøgende på Agromek vil have mulighed for at se og teste vores produkter, stille spørgsmål til vores specialister, gøre et godt køb og ikke mindst bliver inspireret til at handle på en ny måde. På standen vil der være både faglige og festlige aktiviteter for den enkelte landmand herunder en konkurrence, hvor præmien er en rejse for to personer til Australien, siger Jesper Paulsen.
- Online handlen er kraftigt voksende, og det oplever vi også inden for landbruget. Bestil dine varer i dag og hent dem hos din sædvanlige forhandler i morgen. Det er kort sagt opskriften på, hvordan landmænd i stigende grad køber reservedele og mange andre forbrugsartikler til bedriften, siger Jesper Knudsen, Senior Business Development Manager for Maykers Danmark.
- Vi forventer, at de besøgende på Agromek vil tage godt imod os ligesom de over 3.000 landmænd, der allerede benytter sig af Maykers.dk, fortsætter Jesper Knudsen.
Agromeks formand, administrerende direktør Sten Andersen, Dan Egtved A/S, byder Kramp og Maykers velkommen til Agromek.
- Jeg glæder mig over, at de ser Agromek som en vigtig plads til at markedsføre deres samarbejde og ønsker dem en rigtig god messe, siger Sten Andersen.
Yderligere oplysninger:
Roxana Vasiliu, Kramp, tlf. +45 41 22 85 19
Ronni Skov Jensen, Maykers, tlf. +45 96 80 84 06
Flere artikler fra Agromek

20. november 2024
Agromek favner entreprenørbranchen med hal dedikeret til de nyeste maskiner og teknologier
Nordeuropas største landbrugsmesse beskæftiger sig indgående med entreprenørbranchen og byder på stribevis af udstillere og aktiviteter relateret dertil. Agromek finder sted i MCH Messecenter Herning

28. oktober 2025
Brøns Maskinforretning præsenterer AmaSelect Twin – dobbelt dyseteknologi til præcisionssprøjtning
Ny sprøjteløsning fra Amazone med automatisk dyseomskift og kurvekontrol er kåret som enstjernet nyhed til Agromek Stars 2025.
Brøns Maskinforretning ApS lancerer AmaSelect Twin – den nyeste gene

28. oktober 2025
Brøns Maskinforretning præsenterer AmaXact – frekvensstyrede dyser til præcisionssprøjtning
Ny teknologi til præcisionssprøjtning er tildelt to stjerner ved Agromek Stars 2025.
Brøns Maskinforretning ApS lancerer AmaXact – en ny generation af frekvensstyrede, pulserende dyser (PWFM) fra A

28. oktober 2025
Brøns Maskinforretning præsenterer AutoSpread – fuldautomatisk indstilling af gødningsspreder
En datadrevet løsning, der er kåret som tostjernet nyhed til Agromek Stars 2025, sikrer præcis fordeling og maksimal udnyttelse af handelsgødning.
Brøns Maskinforretning ApS lancerer AutoSpread – e

28. oktober 2025
Brøns Maskinforretning præsenterer EasyMatch – intelligent indstilling af Amazone-gødningsspredere
En AI-baseret løsning, som forenkler indstilling af gødningsspredere med høj præcision, er kåret som tostjernet nyhed til Agromek Stars 2025.
Brøns Maskinforretning ApS introducerer EasyMatch – en

28. oktober 2025
Lely Nordic lancerer Lely Astronaut Max – central enhed til effektiv og fleksibel malkning
Lely Nordic A/S præsenterer Lely Astronaut Max – en ny, central enhed, der samler alle funktioner omkring malkning, rengøring og mælketransport i ét system. Enheden forbinder staldens forskellige Lely

28. oktober 2025
North-Tec Maschinenbau lancerer Ding.X Traceability - komplet digital løsning til biogasanlæg
Smart software til fuld sporbarhed og RED II/III-compliance kåret som én-stjernet nyhed til Agromek Stars 2025.
North-Tec Maschinenbau GmbH præsenterer Ding.X Traceability - en avanceret softwareløsn

28. oktober 2025
SEGES Innovation udvider ESGreenTool Climate – nye integrationer giver øget overblik og automatiseret klimadata
Klimaværktøjet ESGreenTool Climate kåret som énstjernet nyhed til Agromek Stars 2025.
SEGES Innovation P/S præsenterer en række nye integrationer i ESGreenTool Climate, der gør det endnu nemmere




















































