Der er stor opbakning til Agromek 2026
arrow_backTil oversigten31. marts 2026
- Energi
- Entreprenør, vej og park
- Kornhåndtering
- Markredskaber
- Staldmekanisering
- Traktorer og høstmaskiner
- Viden og service
Opbakningen til Agromek 2026 er stor blandt udstillerne, der ser frem til fire udbytterige dage. Hos Nellemann Machinery, Köckerling, SOLUS, HARDI og Multiva er man allerede nu langt i planlægningen af, hvilket materiel, der skal medbringes på messen. Nordeuropas største landsbrugsmesse finder sted i MCH Messecenter Herning 24.-27. november 2026.
Agromek 2026 samler landbrugsbranchen på tværs af grænser, og udsigten til at møde såvel danske som internationale samarbejdspartnere, kunder og beslutningstagere har allerede nu medført, at stribevis af udstillere har meldt deres ankomst. Det gælder eksempelvis Nellemann Machinery, der fremhæver Agromeks særlige status.
- Vi ser frem til en stærk Agromek 2026 med høj faglighed og relevante besøgende, hvor vi kan understrege Kubotas position som en ligeværdig spiller på landbrugsmarkedet. Agromek er landbrugets maskinudstilling nummer et i Danmark, og vi glæder os til at møde kunderne i øjenhøjde, lyder det fra Lars Rævsager, salgs- og marketingschef, Nellemann Machinery.
Han oplyser samtidig, at virksomheden medbringer Kubota-redskaber og traktorer i alle størrelser.
En unik mulighed
Også hos Köckerling hæfter man sig ved de mange aspekter, der gør det oplagt at udstille på messen - eksempelvis muligheden for at komme tæt på kunderne og deres behov.
- Agromek 2026 giver os en unik mulighed for at møde både nye og eksisterende kunder. Vi ser frem til gode dialoger, værdifuld feedback og indsigt i branchens udvikling - det handler om at være tæt på markedet og sikre, at vi matcher kundernes behov, konstaterer Mikael Nielsen, salgschef, Köckerling.
Virksomheden satser på at stille op med både en Trio 3-rækket stubharve, en Vector stubharve og en Gravo Knivvalse.
Fremtidens løsninger
Hos SOLUS glæder man sig til at snakke med både nye og nuværende kunder og samarbejdspartnere. De mange møder gør Agromek til et oplagt sted at præsentere nye produkter og løsninger - og det er netop, hvad SOLUS påtænker at gøre.
- Vi ser Agromek 2026 som en central platform for at styrke vores position og sætte retning for fremtidens løsninger. Samtidig er det et vigtigt udstillingsvindue, hvor vi kan understrege vores rolle som en stærk og ambitiøs spiller. Vi glæder os rigtig meget til at præsentere vores produkter, herunder vores danskproducerede kvalitetsvogne, fortæller Jonas Toft Andersen, administrerende direktør, SOLUS.
Han siger videre, at virksomheden agter at præsentere en ny serie af kombi-slamsuger/spule-vogne spækket med innovation og med et fokus på effektivitet.
Et centralt samlingspunkt
Hos HARDI spiller forhandlerne en afgørende rolle på messen, hvor man agter at sætte fokus på fordelene ved et tæt samarbejde med netop forhandlerne.
- Agromek 2026 bliver et centralt samlingspunkt for os, hvor vi kan møde kunder, rådgivere og samarbejdspartnere og sætte fokus på teknologi, præcision og bæredygtighed. Samtidig er messen en vigtig mulighed for at vise styrken i vores samarbejde med forhandlerne, som spiller en aktiv rolle på standen. Vi glæder os især til den direkte dialog med kunderne og til at præsentere vores nyeste løsninger, der kan bidrage til en mere effektiv og bæredygtig drift, lyder det således fra Stefan Møller, salgschef, HARDI.
Ambitionen er, at virksomheden på messen præsenterer en række nye modeller og teknologier med fokus på intelligente styrings- og automatikløsninger, bomteknologi og præcisionsfremmende systemer. Det er også forventningen, at der fremvises digitale værktøjer, der understøtter service, driftssikkerhed og brugervenlighed.
En branche i stor forandring
Forhandlerne kommer også på banen hos Multiva, der ligeledes ser store perspektiver i at udstille på Agromek.
- Agromek 2026 er en vigtig mulighed for os til at møde både vores nuværende og nye kunder i en tid, hvor landbrugsmaskinbranchen er i stor forandring. Sammen med vores danske forhandlere vil vi styrke vores synlighed og vise, hvad vi kan tilbyde i fællesskab. Samtidig betyder det meget for os at være tæt på vores slutkunder - både for at lytte til deres behov og for at give den bedst mulige service, forklarer Peter Nielsen, Sales & Support, Multiva.
Virksomheden har i år en større stand end tidligere, og målet er da også at fremvise både såmaskiner og øvrige jordbearbejdningsredskaber på messen, hvor Multivas muligheder for at understøtte præcisionslandbrug også vil få stort fokus.
Motiverende opbakning
Opbakningen og de mange forventningsfulde ord fra udstillerne vækker stor begejstring i Agromek-teamet.
- Vi oplever en rigtig stærk opbakning til Agromek 2026, og det er naturligvis både glædeligt og meget motiverende. Udstillernes deltagelse og engagement i det hele taget er med til at sikre, at Agromek 2026 bliver en helt særlig og inspirerende oplevelse for alle besøgende, og af samme grund vil vi gerne rette en stor tak til netop udstillerne, udtaler Kim Bie Schubert, Key Account Manager, Agromek.
Agromek finder sted i MCH Messecenter Herning 24.-27. november 2026.

























































