GTL Transportdiesel
arrow_backTil oversigtenGTL Transportdiesel er et brændstof, som er fremstillet af naturgas. Det brænder renere end råoliebaseret diesel og udleder derfor væsentlig færre skadelige stoffer og mindre røg.
GTL Transportdiesel kan bruges i bl.a. lastbiler, varebiler, busser og personbiler og anvendes direkte i eksisterende dieselmotorer. Det kræver ingen investering i partikelfilter, motorjusteringer eller nyindkøb. Det er normalt også uden problemer at skifte mellem almindelig diesel og GTL Transportdiesel.
Undersøg med din forhandler/importør for at sikre, at køretøjet er godkendt til brug af GTL Transportdiesel.
GTL står for Gas to Liquids, og er et alternativ til traditionel diesel. Det kan både anvendes alene eller blandes med traditionel diesel. Det fungerer i alle blandingsforhold med diesel fra 0-100%. GTL Transportdiesel indeholder som min. 1% biokomponent. Dette sker efter lovgivningen om bæredygtige brændstoffer og reduktion af CO2 fra transport. Biokomponenten kan give brændstoffet et gulligt skær.
Ved brug af GTL Transportdiesel opnås mindre udledning af partikler, og der er derudover færre lugtgener, hvilket kan være en fordel ved kørsel i byer. Cetantallet på GTL Transportdiesel ligger på 70, hvilket er væsentligt højere end på fossil diesel, hvilket betyder at det er mere tændvilligt end almindelig diesel. Det påvirker derudover også motorgangen, der bliver blødere, og dermed medfører en støjreduktion på omkring 1-3 dB.







