Landbrugsdiesel Deluxe
arrow_backTil oversigtenOliePartner er med dig i landbruget. Vi leverer diesel til landmænd, og vi ved hvor vigtigt det er, at hjulene holdes i gang.
Landbrugsdiesel Deluxe B0 er en farvet diesel, der ikke er tilsat biokomponenter. Den bruges til traktoren og øvrige maskiner i landbruget, og må iht. dansk lovgivning ikke bruges i køretøjer, der kører på landevej. Denne diesel overholder specifikation DS EN 590 om Autobrændstof, Diesel, Krav og Prøvningsmetoder.
Landbrugsdiesel Deluxe B0 har et ekstra højt indhold af rensende additiver, hvilket er med til at holde indsprøjtningsdyserne rene.
Additivet reducerer skumning ved optankning, beskytter brændstofsystemets dele mod rust og forlænger holdbarheden ved lagring. Det forhindrer samtidig dannelsen af belægninger på ventiler og dyser i motoren. Ved motorer, der ikke tidligere har kørt med Landbrugsdiesel Deluxe B0, kan additivet til en vis grad fjerne eksisterende belægninger.
Denne diesel er oplagt at bruge til maskiner med katalysatorer og/eller partikelfiltre, der kræver lavt svovlindhold. Den har nemlig et ekstremt lavt svovlindhold på max 0,001%. Det er påvist af Teknologisk Institut, at lavsvovlholdig diesel reducerer partikeludslip betydeligt, sammenlignet med konventionel diesel.
Vær opmærksom på at kuldeegenskaberne for produktet ændres efter årstiden. Derfor skal du være opmærksom på leveringstidspunkt. Se mere under specifikationer.







