Ny Næsgaard løsning til konvertering af filer – gratis, let og enkelt
arrow_backTil oversigten25. november 2024 | Datalogisk A/S
Datalogisk lancerer nyt værktøj, hvor du kan konvertere filer med maskindata mellem formaterne ISOxml og Shape-filer. Disse formater er de mest brugte inden for planteavlen, og derfor er konverteringsværktøjet til stor gavn for både landmand og konsulent. Det fungerer meget enkelt og let og uden køb af program.
Løsningen består af en hjemmeside ISOxml2shape.dk, som du logger på og med få klik konverterer din fil. Det kan være en ISOxml fil med maskindata som konverteres til Shape- fil, eller det kan være en Shape-fil, som skal konverteres til ISOxml.
’Denne banebrydende løsning er i høj grad udviklet ud fra viden om planteavlerens behov og ønsker’ fortæller Birger Hartmann fra Datalogisk og forsætter ’det er en virkelig stor hjælp når markstyringssprogram og softwaren i landbrugsmaskinen ’snakker sammen’ og optimerer arbejdet i marken’.
Hvordan hjælper det dig?
Med konvertering mellem filerne er der altid sammenhæng mellem PC program, hvor du laver din markplan, gødnings- og sprøjteplan samt tildelingsfiler, og softwaren i de maskiner du bruger i marken – uanset producent.
Du kan flytte data mellem programmerne og bruge dem mere aktivt. Spar tid ved spotsprøjtning, indberetninger og tildelingskort. Med muligheden for konvertering bliver det i sidste ende nemmere at udføre præcisionsjordbrug i marken, og derved opnås den økonomiske gevinst. Løsningen kan f.eks. også anvendes, hvis du modtager ukrudtsforekomster i marken baseret på droneoptagelser.
’At kunne konvertere filer vil hjælpe mange landmænd med at udføre graduerede behandlinger i marken, herunder bl.a. spotssprøjtning’ siger Birger Hartmann. Filerne kan også bruges som dokumentation over for myndigheder.
Datalogisk på Agromek
Find os på Agromek udstillingen i Herning fra d. 26.-29. november. Her er der bl.a. præsentation af konverteringsværktøjet samt den nye opgraderede Næsgaard MOBILE app version 2. Den nye app er moderne, brugervenlig og mere effektiv til at håndtere alle dele af din markstyring på telefonen. Det giver overblik og nemmere udførelse.
Datalogisk står i hal D, stand D3230.
For yderlige information kontakt Birger Hartmann, tlf. 7020 3311, birger.hartmann@datalogisk - www.datalogisk.dk