NHS T3 Meliorator
arrow_backTil oversigtenNHS NewAge T3 har fokus på meliorering (grubning) af kørespor i marken, men er også velegnet til hel-meliorering.
NHS NewAge Tx Meliorator er en traktormonteret maskinserie, konstrueret og opbygget til jordforbedring (meliorering) af agerjorde, engarealer og lignende, hvor jordlagene er sammenkørte (traktose) eller på anden måde komprimerede eller lagdelt, så overfladevand ikke har en naturlig nedsivning og naturlig iltning i dyrkelseslaget er nedsat.
Maskinen er opbygget i løse tand-moduler, monteret på en kraftig bom, der spændes i traktorens trepunktophæng. Med betegnelsen Tx er forklaringen; T=Tand/x=antal. Har maskinen f.eks. 3 tænder betegnes den NHS NewAge T3.
Markant øget fleksibilitet og effektivitet har været nøgleparametrene i tilblivelsen af NHS NewAge Tx maskinserien. Bl.a. kan tænderne breddeindstilles trinløst på trækbommen og manuelt ud-eller indkobles efter behov. En mekanisk stenudløser, der udløses ved påkørsler af store, faste genstande, skjult under jordoverfladen, skåner både maskine og traktor for unødig belastning.
Maskinens tyngdepunkt og placering i forhold til traktorens trepunktophæng giver optimal vægtfordeling og dermed den bedst tænkelige vægtoverføring til traktoren. Tilsammen maksimerer dette traktorens evne til at omdanne sine hestekræfter til reel trækkraft.
Kom og hør hvorfor vi siger, at Melioratoren er mere end en grubber!
Ansvar for indhold på sitet
Oplysninger, billeder, produktbeskrivelser, videoer, certificeringer, bæredygtighedsudsagn og øvrigt indhold på virksomhedsprofilerne uploades og vedligeholdes af de enkelte udstillere.
Udstilleren er selv ansvarlig for indholdets korrekthed, dokumentation og lovlighed, herunder overholdelse af gældende regler om markedsføring, bæredygtighedsudsagn og immaterielle rettigheder.
MCH A/S stiller alene platformen til rådighed og verificerer som udgangspunkt ikke indholdet.




