GreenFarm - grøn energi, enkelt og lokalt
arrow_backTil oversigtenGreenFarm leverer gårdbiogasanlæg, der omdanner gårdens egen gylle til grøn strøm og varme. Vi har i dag 16 anlæg i drift i Danmark, Norge og Litauen, og mange flere er på vej.
GreenFarm er sammensat af flere unikke og patenterede komponenter, herunder Landia GasMix-systemet, EC POWER XRGI-motorenheder og varmepumpe fra Klimadan. Komponenterne er samlet i et præfabrikeret teknikhus, der gør installationen enkel og sikrer, at anlægget hurtigt kan sættes i drift på den enkelte gård.
Anlægget udnytter energien i gårdens egen gylle uden behov for andre biomasser eller transport til et centralt biogasanlæg. Det reducerer klimagasser lokalt på gården og begrænser risikoen for metanudslip fra gyllen under lagring.
GreenFarm producerer strøm og varme til gårdens eget forbrug og kan tilpasse strømproduktionen til gårdens behov. Det store gaslager gør det muligt at regulere, hvornår biogassen omsættes til strøm og varme. Det giver en fleksibel energiforsyning og mulighed for at udnytte varierende elpriser.
Varmepumpen køler den afgassede gylle efter rådnetanken, så den resterende metanproduktion bremses, og risikoen for metanudslip i efterlageret reduceres. Den genvundne varme bruges til at opvarme processen i rådnetanken, så energien udnyttes effektivt.
Hele processen dokumenteres, så klimaeffekten kan måles. Det gør det muligt for landmanden at synliggøre anlæggets klimafordele og skabe værdi af klimareduktionen på egen gård.
Produktet er medbragt på messen
Dette produkt kan opleves på udstillerens stand på messen
Ansvar for indhold på sitet
Oplysninger, billeder, produktbeskrivelser, videoer, certificeringer, bæredygtighedsudsagn og øvrigt indhold på virksomhedsprofilerne uploades og vedligeholdes af de enkelte udstillere.
Udstilleren er selv ansvarlig for indholdets korrekthed, dokumentation og lovlighed, herunder overholdelse af gældende regler om markedsføring, bæredygtighedsudsagn og immaterielle rettigheder.
MCH A/S stiller alene platformen til rådighed og verificerer som udgangspunkt ikke indholdet.










