Viking Wind er en dansk husstandsvindmølle producent med hovedsæde i Randers. Vores mølle, Viking VS møllen er en variabel speed husstandsvindmølle med en nominel effekt på 10 til 25kW, som er den bedst testede i sin klasse i Danmark. Den er baseret på gode danske design principper med funktionalitet og æstetik i fokus. Med sine tre vinger har den samme majestætiske udtryk som de store møller. Viking VS er også designet med henblik på nem transport og installation. Man kan f.eks. transportere 3 komplette møller i 40" container. Møllen kan desuden sænkes under service og reparation, så alt arbejde med møllen foregår på jorden. Det tager kun 15 min. at hæve/sænke møllen, hvilket gør den nem og billig at vedligeholde.