Specialeområder

på Agromek 2026

Ploveksperten ApS

Stand

X 1850

Mit navn er Jens Iversen og jeg har startet firmaet Ploveksperten ApS.

Ploveksperten har siden august 2017 opbygget et plovcenter på Mors og udbyggede i 2018 Ploveksperten med søsterfirmaet, Farmimplement ApS. Farmimplement ApS forhandler Ovlac plove fra Spanien og er ansvarlig for afsætning af disse i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Plovcentret på Gammelvold 12 kan nu tilbyde stort set alt, hvad der omhandler plove og pløjning.

Målsætningen med firmaet Ploveksperten er hovedsageligt at tilbyde landmænd, forhandlere, importører mfl. hjælp til at justere, fejlfinde og opstart af nye og brugte plove – samtidig med at traktorfører gerne skal opnå en større indsigt i, hvordan ploven fungerer og indstilles.

Mine kvalifikationer er livslange. Det startede med, at jeg som 18 årige deltog i en lokal pløje konkurrence, som fangede min interesse og det førte 5 Danmarksmesterskaber med sig. I 1996 blev jeg Verdensmester i standardpløjning. Da dette resultat ikke kunne forbedres, stoppede jeg med at være aktiv konkurrence pløjer. Dog blev jeg efter 18 års pause fristet af at VM 2015 skulle være i Thy og gjorde et comeback med et Danmarksmesterskab og en bronze medalje til VM.

I de 18 års pause har jeg være meget aktiv i pløjeorganisationsarbejde, herunder formand i 16 år. Jeg har været instruktør for adskillige Landboungdoms pløjeinstruktions kurser og har personligt opbygget undervisnings materiale. De seneste år har jeg været instruktør på Landbo Limfjords og Bornholms landbrugs pløjekurser.

Jeg har en masse erfaring og kompetencer, som jeg gerne vil dele ud af, enten individuelt eller via kurser.

Jens Iversen

Produkter fra Ploveksperten ApS


Rettigheder

Virksomhedsprofiler, produktbeskrivelser, nyheder, billeder og andet visuelt materiale samt valgte interesseområder (herunder oplysninger om bæredygtighed og evt. AI-genereret indhold) uploades og vedligeholdes direkte af de enkelte udstillere.

Udstilleren er selv ansvarlig for det uploadede indhold og for at sikre, at vedkommende har de nødvendige rettigheder og tilladelser til at anvende og offentliggøre indholdet, herunder billeder, grafik og andet ophavsretligt beskyttet materiale, og at indholdet ikke krænker tredjemands rettigheder.

Indholdet repræsenterer udstillerens egne oplysninger og er ikke verificeret eller godkendt af Agromek/MCH A/S. Agromek/MCH A/S fraskriver sig ethvert ansvar for indholdets nøjagtighed, lovlighed samt eventuelle krænkelser af ophavsret eller andre tredjemandsrettigheder og for øvrige fejl og mangler i udstillernes indhold.