Case: Over 10 års kontinuerlig drift uden tilstopninger

arrow_backTil oversigten

16. september 2026 | VOGELSANG

Grove materialer og fibre i den organiske biomasse gav Agrinord ugentlige tilstopninger i recirkulationssystemet. Efter installationen af en RotaCut® RC 5000pro macerator blev blokeringerne fjernet, og anlægget har siden kørt i over 10 år uden stop forårsaget af tilstopninger.

76.600 ton organisk affald om året

Agrinord Srl driver et biologisk behandlingsanlæg med biogasproduktion i Isola della Scala i Italien. Anlægget behandler omkring 76.600 ton organisk affald om året.

Materialet omfatter blandt andet kildesorteret organisk husholdningsaffald, grøntsagsrester, biomasse samt slam fra husholdninger og agroindustrien. Biogassen anvendes til elproduktion, som både dækker anlæggets eget energibehov og leverer overskydende strøm til elnettet.

Tilstopninger krævede ugentlig rengøring

Efter den indledende behandling pumpes materialet til to lagertanke på hver 50 m³. Her recirkuleres det kontinuerligt med en kapacitet på 20–30 m³ i timen, inden det føres videre til reaktorens recirkulationssystem og varmeveksler.

Grove bestanddele, grøntsagsrester og fiberrigt materiale skabte gentagne blokeringer i rør og pumper. Hver uge måtte operatøren derfor rengøre hele recirkulationssystemet. Det krævede arbejdstid og medførte driftsstop med tab af produktion.

RotaCut maceratoren beskytter pumperne

For at løse problemet installerede Agrinord en RotaCut RC 5000pro macerator i recirkulationslinjen.

RotaCut maceratoren findeler fiberrige materialer og grove bestanddele, før de når frem til efterfølgende pumper og komponenter. Samtidig udskilles tunge fremmedlegemer fra mediet. Det giver en mere ensartet biomasse og reducerer risikoen for tilstopninger i recirkulationssystemet.

Efter installationen blev problemerne med blokeringer fjernet. RotaCut maceratoren og centrifugalpumpen har siden været i kontinuerlig drift døgnet rundt i over 10 år.

Lavere omkostninger og mere stabil drift

Den stabile recirkulation har fjernet behovet for de tidligere ugentlige rengøringsstop. Dermed har Agrinord reduceret både vedligeholdelses- og rengøringsomkostningerne samt de økonomiske tab, der fulgte med driftsafbrydelserne.

QuickService konceptet gør det desuden muligt for anlæggets egne medarbejdere at udføre den rutinemæssige service hurtigt og enkelt.

Resultater hos Agrinord:

Over 10 års kontinuerlig drift uden stop på grund af tilstopninger
Ingen ugentlig rengøring af recirkulationssystemet
Driftssikker behandling af cirka 76.600 ton organisk affald om året
Effektiv findeling af grove og fiberrige materialer
Bedre beskyttelse af pumper og efterfølgende komponenter
Lavere omkostninger til rengøring og vedligeholdelse
Rutinemæssig service kan udføres af anlæggets egne medarbejdere

Hør mere om RotaCut maceratoren og Vogelsangs løsninger til effektiv behandling af biomasse på biogasanlæg. Besøg Vogelsang på Agromek 2026 i hal K på stand K8000.

Flere artikler fra VOGELSANG

Casen er skrevet af:

VOGELSANG

Vogelsang – Leading in Technology


Vogelsang er en tysk ingeniørvirksomhed med 25 datterselskaber og et globalt netværk af distributører. Vi udvikler og leverer teknologiløsninger til krævende processer inden for blandt andet landbrug, biogas, industri, spildevand og transport.

Vores produktprogram omfatter pumper, neddelere, kværne, separatorer samt sprede- og fordelersystemer. Uanset om opgaven er at pumpe tyktflydende medier, håndtere faststoffer eller sikre en ensartet fordeling, er målet det samme: stabil drift, høj kapacitet og lave driftsomkostninger.

Vogelsangs løsninger udv

Se profil

Mød os på Agromek 2026

Niels Agerbo Nielsen

Adm. direktør

VOGELSANG

Niels Agerbo Nielsen