I Jyske Finans ønsker vi at inspirere dig i udviklingen af din virksomhed.
Vi tror på, at vi kan gøre en forskel som proaktiv samarbejds- og sparringspartner for dig og din virksomhed, og vi tror på, at vi kan bidrage til din virksomheds driftsmæssige vækst, sundhed og position på markedet.
Den Grønne Transportpris
Vi har, sammen med DTL - Danske Vognmænd, stiftet Den Grønne Transportpris. En pris, der sætter et velfortjent spotlight på de transportvirksomheder, der gennemfører grønne tiltag i deres forretninger.
Prisen uddeles på Transport 2023 torsdag d. 20. april kl. 13.00.
Under hele messen er vi til stede som en del af standen hos DTL, og derudover har vi vores eget lounge-område i messecenterets Restaurant Fortuna, hvor vi inviterer kunder og samarbejdspartnere på lækker mad og hyggeligt samvær.
En stærk koncern
Jyske Finans er en selvstændig virksomhed i Jyske Bank-koncernen. Vores hovedsæde ligger i Silkeborg, men med kontorer i både Aalborg og Glostrup er vi altid tæt på dig.
Vi er ca. 170 medarbejdere og er en af landets største og mest erfarne virksomheder indenfor bilfinansiering og finansiering af materiel til erhvervslivet.
Bæredygtighed i Jyske Finans – Alle fremskridt tæller
Vi har en ambition om at drive en virksomhed, der optræder ansvarligt og fremmer bæredygtighed. Bæredygtighed ser vi som en rejse, hvor alle fremskridt tæller. Vi vil gerne understøtte denne rejse.
Det gør vi blandt andet ved at investere i de rette maskiner og materiel, som kan medvirke til at mindske energiforbruget og reducere forureningen – samtidig med at produktionen effektiviseres.
Fokus er i bund og grund at lægge grundstenene for et mere ansvarligt forbrug og produktion, alt imens vi øger din virksomheds konkurrencemæssige position på markedet og skaber grobund for vækst.
