Hos ”Rosvang” er markarbejdet effektiviseret med en traktorkran

arrow_backTil oversigten

29. oktober 2026 | Hymaco Cranes ApS

Hos ”Rosvang avl og opformering” i Thy overvejede man investeringen i en traktorkran mere end én gang. Viktor Holm Westergaard, der styrer den daglige drift på Rosvang, er dog positiv i forhold til investeringen her på bagkant af så sæsonen:

”Vi har i dén grad effektiviseret vores så arbejde, fordi vi har kunne planlægge markarbejdet langt bedre end tidligere” fortæller han.

Hemmeligheden er en traktorkran kombineret med god planlægning. Traktorkranen løfter såsæden direkte op i såmaskinen, og på den måde kan medarbejderen køre fra mark til mark uden at skulle vente på en teleskoplæsser. I stedet er bigbags placeret strategisk på markerne, så de kan hejses op med remote, efterhånden som traktor og såmaskine kommer frem.

Rosvang og Viktor Holm Westergaard investerede i en HMC510 med radiostyring, og den har været i brug i ca. 2 måneder. Ud over at kranen strømliner markarbejdet, så ser han også en sikkerhedsmæssig fordel ved det nye hjælpemiddel sammenlignet med den tidligere proces:

”Vores såmaskine rækker over 9 meter, så vi skulle skyde teleskoplæsseren helt ud. Når teleskoplæsseren var placeret på kanten af en mark, kunne det opleves både ubekvemt og farligt. Det er vi ude over nu”.

Viktor Holm Westergaard kendte til Hymaco Cranes tidligere, både fordi det er en lokal virksomhed i Thy, og fordi han havde set navnet på flere af maskinstationernes grej. Nu har Rosvang selv en traktorkran i maskinhallen, og selv om tilløbet til investeringen var langt, så er de tilfredse indtil nu:

”Man kan ikke helt sige, at to mands arbejde nu kan klares af én mand og en kran. Det er nok at stramme den. At vores markarbejde er mere strømlinet og effektivt hersker der dog ingen tvivl om” slutter Viktor Holm Westergaard.

Rosvang har købt Hymacos kran af Vinderup Maskiner.

Flere artikler fra Hymaco Cranes ApS

Casen er skrevet af:

Hymaco Cranes ApS

Hos Hymaco Cranes ApS bygger vi skræddersyede kranløsninger.

Vi hjælper kunderne med kraner til trailere, varebiler, traktorer og kassebiler.

Vi har altid kraner på lager til hurtig levering.

Med os som din leverandør af kranløsninger, får du værdifuld erfaring og viden, som vil løfte din virksomhed.

Fleksibilitet er vigtig for os, så derfor tilbyder vi mange valgmuligheder inden for kranmodeller samt adskillige muligheder for opbygning.

Se profil

Mød os på Agromek 2026

Mikael Nielsen

CEO

Hymaco Cranes ApS

På messen

Mikael Nielsen

Thomas Larsen

COO

Hymaco Cranes ApS

På messen

Thomas Larsen

Ansvar for indhold på sitet

Oplysninger, billeder, produktbeskrivelser, videoer, certificeringer, bæredygtighedsudsagn og øvrigt indhold på virksomhedsprofilerne uploades og vedligeholdes af de enkelte udstillere.

Udstilleren er selv ansvarlig for indholdets korrekthed, dokumentation og lovlighed, herunder overholdelse af gældende regler om markedsføring, bæredygtighedsudsagn og immaterielle rettigheder.

MCH A/S stiller alene platformen til rådighed og verificerer som udgangspunkt ikke indholdet.