WekoWater WTR 110/800 får tre stjerner af Agromek

arrow_backTil oversigten

7. november 2024 | WEKOAGRO Machinery A/S

Fremtiden er elektrisk, og den fremtid har vi set ind i med vores nyudviklede elektriske vandingsmaskine med automatisk foldbar bom.

Vores produktspecialist, Mogens Lauridsen, forklarer, at vi præsenterer en fremtidssikret maskine, som er klar til kommende teknologiske løsninger – hvilket de tre stjerner og en udnævnelse som europanyhed er udtryk for.

Der bliver tænkt meget i optimering i det danske landbrug, hvor hver en procent sparet er en procent vundet. Landmændenes behov ændrer sig løbende, og de stiller stadig flere krav til, hvad deres maskiner skal kunne.

Derfor har vi udviklet en ny, elektrisk vandingsmaskine, som skal være klar til fremtidens vandingsbehov.

Den nye vandingsmaskine går under navnet WekoWater WTR 110/800, og er netop er blevet tildelt tre stjerner af Agromek-komiteen - Den nye vandingsmaskine præsenteres første gang på dette års Agromek, og det er direktør Tom Myrdal begejstret for:

”Vi ser med stor stolthed på, at WekoWater WTW 110/800 er blevet tildelt tre stjerner af Agromek-komiteen. Vi har arbejdet længe på at udvikle vores egen vandingsmaskine – og derfor er det en fornøjelse endelig at kunne præsentere denne europanyhed.”

Udviklet fra bunden i Hoven

Vores produktspecialist på vanding, Mogens Lauridsen, har været med i udviklingen af den nye vandingsmaskine helt fra starten.

Maskinen, som går under navnet WekoWater WTR 110/800, er udviklet og bygget fra bunden i vores afdeling i Hoven, hvor man historisk har haft stor tradition for vandingsmaskiner.

”Det har været vigtigt for os, at vi selv har kunnet styre udviklingen af WTR helt fra begyndelsen, da vi har haft en klar vision om, hvordan maskinen skulle udvikles. Vi ser ind i et marked for vandingsmaskiner, der vil ændre sig i fremtiden,” siger Mogens Lauridsen og fortsætter:
”Når landmandens behov ændrer sig, skal der også være teknologier, som kan opfylde de behov. Og det er vores overordnede idé med WTR - at den skal være fremtidens vandingsmaskine.”

Vandingsbom til præcisionsvanding

Den nye danske vandingsmaskine har desuden mulighed for at vande med en patentanmeldt automatisk foldbar vandingsbom. Mogens Lauridsen forklarer, at netop mulighed for præcisionsvanding med bom har været et fokuspunkt for udviklingen af vandingsmaskinen:

”Muligheden for vandingsbom har været centralt for udviklingen af WTR 110/800, da vi virkelig tror på, at præcisionsvanding er en del af fremtidens løsninger inden for dansk landbrug,” siger han og fortsætter:
Bommen giver mulighed for nøjagtig styring af tildelingen af vand, som blandt andet er både ressourcebesparende og optimerende i forhold til afgrødens gødningsoptag, hvor vandtilførslen kan tilpasses den enkelte afgrøde.”

Vandingsbommen giver også mulighed for at justere og styre vandingstildelingen via flere muligheder såsom drypdysser, hvor dråbestørrelsen kan tilpasses den individuelle afgrøde. Vanding med bom giver desuden også mindre følsomhed overfor vind og vejr.

Elektrisk og selvkørende med nyt styresystem

Mogens Lauridsen forklarer, at selvom maskinens opbygning vil være velkendt for landmanden, så er der afgørende forskelle, bl.a. fordi maskinen kommer med en batteripakke, som løbende bliver opladet via en turbine.

”Opsætningen af maskinen vil være mere simpel, fordi det hele kører elektronisk og er programstyret. Man skal kun trykke på én knap, for at sætte maskinen op til kørsel. Og hvis man skal transportere den på landevej, kræver det igen kun ét tryk på en knap, før man er klar til kørsel,” forklarer Mogens Lauridsen og fortsætter:

”Det bliver også let at diagnosticere fejl, hvis der bliver behov for service. For maskinen melder en fejlkode, så vi ret præcist kan tilgå problemet.”

At maskinen kører på batteri, har flere fordele. F.eks. kan maskinen køre, uden der er tryk på vandet.

”WTR-maskinen er ikke afhængig af, at der vandtryk på, for at den kan køre. I tilfælde af regn, vil maskinen kunne køre tilbage gennem marken uden at vande, så man undgår overvanding af marken,” forklarer Mogens Lauridsen.

Ressourcebesparende koncept

At maskinen kan køre uafhængigt af vandtryk, betyder også, at landmanden kan spare og optimere på sine ressourcer i fremtiden, forklarer Mogens Lauridsen.

”Vi arbejder på et styresystem til terminalen, så den kan køre efter GPS og tildelingskort i fremtiden. Hvis man kører efter tildelingskort, kan man undgå overvanding ved at maskinen kan lukke af i zoner, hvor der ikke er behov for vand, fordi den ikke er afhængig af vandtryk for at køre,” siger han og fortsætter:

”Man vil i fremtiden kunne få lavet tildelingskort ved droneoverflyvning af marken, og så kan maskinen automatisk lukke af for vandet i områder, hvor der ikke er behov for vand.”

Mogens Lauridsen har en forventning om, at konceptet vil blive efterspurgt hos landmændene, hvor alle muligheder for optimering tages i brug.

”Vi har en ambition om, at der skal køre 20 WTR-maskiner på markerne allerede i 2025. Vi tror på, at konceptet er et bud på fremtidens vandingsmaskine, og desuden vil der kun blive mere behov for vanding i fremtiden. Derfor er vi overbevist om, at der er muligheder i et voksende marked,” fortæller han.

Hvis du selv vil have syn for sagen, kan du opleve WekoWater WTR 110/800 på dette års Agromek.

Flere artikler fra WEKOAGRO Machinery A/S

Artikel er skrevet af:

WEKOAGRO Machinery A/S

Vi har lidenskab for landbrug.

Vi plejer at sige, at vi har alt det, der kan spændes efter en traktor. Dem, der kender os, ved godt, at det nok er en lidt simpel måde at sige det på. Dem, der kender os ved, at vi kun forhandler de gode, solide mærker. De mærker, der holder. Og så ved de selvfølgelig også, at vi har solgt og importeret dem i over 20 år. Da vi startede var vores første kunde Frijsenborg. I dag er familien en del af vores ejerkreds. Det synes vi siger noget.

WekoAgro Machinery har lokationer i henholdsvis Hammel, Bording, Hoven og Føvling. Samlet beskæftiger vi omkring 90 m

Se profil
keyboard_arrow_up