Ornestation Mors indgår vigtigt samarbejde med Maykers
arrow_backTil oversigten29. november 2022 | Maykers
Den nordvestjyske virksomhed Ornestation Mors tager et vigtigt skridt i udviklingen af
deres digitale strategi gennem et nyt samarbejde med handelsplatformen Maykers.
Nye og eksisterende kunder kan derfor finde virksomhedens produkter på Maykers
allerede i 1. kvartal 2023.
Med mere end 45 års erfaring indenfor sædproduktion og landbrugsartikler har
Ornestation Mors stor ekspertise når det kommer til produkter og services til
landbruget. Med et stort sortiment af produkter til bl.a. stald, mark, værksted, kontor
og fritid, håber virksomheden at samarbejdet med handelsplatformen Maykers kan
skabe større tilgængelighed for flere kundesegmenter når de går online på platformen i
2023.
“Vi har mange forskellige produkter til professionelle landmænd af høj kvalitet, og vores
digitaliseringsstrategi taget i betragtning ser vi derfor et stort potentiale i at kunne
tilføje vores sortiment til en handelsplatform som Maykers,” fortæller Johnny
Markussen, direktør hos Ornestation Mors.
Formålet er at skabe en lettere og mere overskuelig købsoplevelse for både nye og
eksisterende kunder, og også internt hos den hurtigt voksende handelsplatform er man
glad for samarbejdet.
“Vi er stolte af at byde velkommen til en af de stærkeste og mest betroede leverandører
til det danske landbrug. Deres store ekspertise og sortiment giver landmænd på
Maykers endnu mere at komme efter,” tilføjer Jesper Knudsen fra Maykers Danmark.
Produkter fra virksomheden kan findes på Maykers allerede i begyndelsen af 2023, og
også salg af sæd via online-platformen vil blive undersøgt i den nærmeste fremtid.
“Vi ved, at vores sortiment på mere end 5.000 produkter er relevant for alle typer
landmænd. Sammen skal vi forbedre vores digitale tilstedeværelse, styrke relationerne
til vores kunder i landbruget og udforske mulighederne for onlinehandel af vores store
produktsortiment,” siger Johnny Markussen fra Ornestation Mors.
"Det nye store lager vi bygger i øjeblikket, vil desuden hjælpe os med at faciliteter alle
de ekstra bestillinger, vi forventer at tiltrække via Maykers, og ellers har Jesper Knudsen
lovet at betale de ekstra omkostninger for bygningen ud af egen lomme," tilføjer
direktøren med et smil.
Med 80 fastansatte, 20 deltidsansatte, 14 varebiler og mere end 1.700 aktive orner på
stald leverer virksomheden overalt i Danmark og eksporterer også til flere lande i
Europa og Asien. Den familieejede virksomhed driver mere end 500 ha landbrugsjord
med hovedsagelig byg, hvede og raps, og har egen maskinpark til at vedligeholde og
drive jorden. Ornestation Mors leverer dagligt genetik til omkring 40% af danske
griseproducenter over hele landet, og der sælges i dag fra de 3 avlsselskaber, DanBred,
Danish Genetics og Topigs Norsvin.
“Det er et spændende samarbejde som vi ser meget frem til,” afslutter Johnny
Markussen.
Fakta
- Maykers.dk er en online handelsplatform til danske landmænd og forhandlere.
Platformen har over 500.000 produkter fra omkring 150 virksomheder.
- Maykers.dk tilbyder gennem deres mange lokale danske forhandlere produkter til
alle bedriftsgrene, samt til værksted, have og fritid.
På Agromek vil der være mulighed for at tage billeder og stille yderligere spørgsmål om
samarbejdet når Maykers og Ornestation Mors udveksler håndtryk på Maykers stand
H 6130 kl. 15.00 tirsdag den 28. November. Medier er velkommen til en snak og en
forfriskning.