NY REVISION AF DANSKE ANBEFALINGER ER PÅ VEJ

arrow_backTil oversigten

17. november 2022 | Byggeri & Teknik A/S

I 2018 kom den sidste revision af Danske Anbefalinger, hvor der især blev set på kapitlerne 8 og 9 om opstaldning af kalve, ungdyr og malkekøer. Denne gang er der blevet set på kapitlerne 4 og 7 – Håndtering af dyr samt kælvnings- og sygefaciliteter.

Danske anbefalinger er udarbejdet i et samarbejde mellem en række specialister med viden og erfaring fra forskning, forsøg og rådgivning om indretning og brug af kvægstalde.

I 7. reviderede udgave af ”Indretning af stalde til kvæg – Danske anbefalinger” fra 2022, er kapitel 4 Håndtering og tilsyn af dyr, fortsat det vi kender fra tidligere, men hvor fokus nu i højere grad er rettet mod arbejdsmiljø- og sikkerhed ved håndtering af kvæg.

Det tidligere kapitel 7 Kælvnings- og separationsafdeling er ligeledes opdateret og er nu to særskilte kapitler, kapitel 7 Kælvningsafdeling og kapitel 8 Separation- og sygeafdeling. I stedet for overgangsperioden, fra goldko til nykælver, rettes fokus nu mere mod kælvningsafdelingen og forløbet, samt hvordan personalet bedst muligt tilgodeser koens særlige behov.

Til de nysgerrige, bliver de reviderede kapitler tilgængelige i pdf-format i løbet af dette efterår.

Danske Anbefalinger, er som ordet antyder kun anbefalinger, hvor Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindste krav til hold af kvæg, er de krav, som den enkelte landmand skal efterleve.

Vi kan dog ikke få for meget plads, når vi indretter arealet i staldene til vores højobservations dyr, specielt omkring kælvning, hvor der er utrolig vigtigt at vores nykælvere kommer godt i gang med laktationen.

Samtidig er det også vigtig at have fokus på dyrenes velfærd, de daglige arbejdsprocesser, men bestemt også i forhold til arbejdsmiljø- og sikkerhed for de personer, der arbejder med dyrene.

HÅNDTERING OG TILSYN AF DYR

Nogle af de faktorer som påvirker risikoen for ulykker ved håndtering af kvæg, kan inddeles i tre overordnede kategorier:

• Dyreadfærd
• Fysiske rammer
• Personalets adfærd

Det er derfor hensigtsmæssigt først og fremmest at lokalisere og dernæst forsøge at isolere det, der potentielt kan volde personskade, ved at forbedre de fysiske rammer, hvor de typiske arbejdsulykker sker.

I en undersøgelse, foretaget af Psykolog Kent Nielsen, Souschef ved Arbejdsmedicin, Regionshospitalet i Gødstrup der i mange år har beskæftiget sig med forebyggelse af arbejdsulykker, var formålet at skabe viden om årsager til kvægrelaterede ulykker i landbruget.

Blandt lige knap 100 adspurgte personer i kvægbruget, som alle på forskelligvis havde været udsat for en arbejdsulykke indenfor det sidste år (2021), viste det sig at 1/3 af ulykkerne var relateret til arbejdet med og omkring kvæg. Her vurderede omkring 50 % af de adspurgte at bedre fysiske rammer kunne være have forhindret arbejdsulykken.

Bedre drivgange, separations- og fikseringsmuligheder i forbindelse med håndtering af kvæg, da det er her mange af arbejdsulykkerne sker. Et andet område, hvor arbejdsulykker forekommer ret hyppigt, er i forbindelse med malkning, hvor køerne ved refleks reagerer og derved risikerer at forsage personskader.

Der findes flere gode inventarløsninger, som kan være medvirkende til at håndtere kvæget langt mere sikkert og dermed i højere grad forsøge at forhindre arbejdsulykker og personskader.

KÆLVNINGSAFDELINGEN

I de tidligere udgaver af Danske Anbefalinger, var afsnittene omkring kælvnings- og sygefaciliteter slået sammen, da mange af elementerne går igen i de to afsnit.

I forbindelse med den nye revision blev det besluttet at dele de to afsnit i to nye kapitler. Så man bedre kan holde fokus på de ting, der er vigtige for hver at de to staldafsnit.

I det nye kapitel 7 Kælvningsafdeling er hele forløbet omkring kælvning taget med. Det vil sige afgoldning, selve goldperioden med Far-off og Close-up grupper, fællesforberedelsesbokse og enkeltkælvningsbokse og endelig opstarts- og nykælverhold.

SEPARATION- OG SYGEAFDELING

I kapitel 8 Separation- og sygeafdeling er hele behandlingsområdet beskrevet, samt de forhold der skal tages hensyn til i forbindelse med opstaldning af egentlige syge dyr.

Har dyrene behov for enkeltopstaldning på grund af risiko for smitte eller er der f.eks. bare behov for at kunne tilgodese et svagt dyr.

HAR DU BRUG FOR RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED DE DANSKE ANBEFALINGER, SÅ KONTAKT VORES KVÆGTEAM.

Flere artikler fra Byggeri & Teknik A/S

Artikel er skrevet af:

Byggeri & Teknik A/S

Byggeri & Teknik A/S tilbyder uvildig og professionel rådgivning indenfor byggeri og teknik.

Rådgivningsområder:
• Skadesopgørelser
• Certificeret brandrådgivning (klasse 2)
• Certificeret statisk beregning
• Bygherrerådgivning
• Lovliggørelser
• Ingeniørrådgivning
• Teknikrådgivning
• Maskinrådgivning
• Energirådgivning
• Energioptimering
• Energi beregning
• LCA beregning
• Beregning af udledning på overfladevand
• Gylle- og beholderkontrol
• ADR kurser (transport af farlig gods)
• Rottebekæmpelses kursus
• Tilskud

Se profil

Mød os på Agromek 2024

Charles Skals Damholt

Direktør

Byggeri & Teknik A/S

På messen

Charles Skals Damholt

Helge Kromann

Bygningsrådgiver kvæg

Byggeri & Teknik A/S

Helge Kromann

Kim Brixen Nielsen

Ingeniør, Bygningsrådgiver svin

Byggeri & Teknik A/S

Kim Brixen Nielsen

Kurt Skaarup Mortensen

Energi og teknikrådgiver

Byggeri & Teknik A/S

Kurt Skaarup Mortensen

Gunnar Schmidt

Energi og teknikrådgiver

Byggeri & Teknik A/S

Gunnar Schmidt

Rasmus K. Nielsen

Bygningsrådgiver kvæg

Byggeri & Teknik A/S

Rasmus K. Nielsen

Steen Lundgaard

Certificeret Brandrådgiver (BK2)

Byggeri & Teknik A/S

Steen Lundgaard

keyboard_arrow_up