Leica Geosystems sætter fokus på sikkerhed på byggepladsen til Agromek

arrow_backTil oversigten

13. november 2024 | Leica Geosystems A/S

På Agromek introducerer Leica Geosystems ny teknologi til sikrere og mere effektive byggepladser.

Agromek er lige om hjørnet, og Leica Geosystems gør klar til at tale om sikkerhed på byggepladsen på deres stand på messen.

- Messen er vigtig for os, fordi det blandt andet er her, vi kan pleje kontakten med vores eksisterende kunder og også finde nye potentielle kunder, siger Søren Birn, der er sælger hos Leica Geosystems.

Byggepladser er ofte komplekse og potentielt farlige miljøer, hvor tung trafik, dårlige sigtbarhedsforhold og blinde vinkler kan føre til alvorlige ulykker. Med baggrund i de høje risici for personskader i bygge- og anlægssektoren har Leica Geosystems udviklet en avanceret portefølje af iCON-sikkerhedssystemer designet til at reducere arbejdsulykker og beskytte både maskinførere og fodgængere på byggepladsen.

- Vi har monteret nogle ankre på maskinerne, der definerer en arbejdsradius for maskinen, og dertil får alle, der skal begå sig på byggepladsen en brik, som kan give både visuel og auditiv alarm samt vibrering, såfremt man nærmer sig maskinen, eller den flytter sig eller krøjer rundt. Derudover er der også mulighed for, at sikkerhedssystemet kan slå hydraulikken i maskinen fra, hvis der er en risiko for kollision med et individ, forklarer Søren Birn.

Systemet har allerede vundet indpas på de engelske byggepladser, hvor man ifølge Søren Birn går virkelig meget op i sikkerhed. Nu skal det udbredes i Danmark.

- Vi har allerede får nogle positive tilbagemeldinger på det, men det er klart, at det er noget, der skal integreres i den enkelte virksomhed, og det tager tid, siger Søren Birn.

Ny kameraløsning
Udover sikkerhedssystemet tager Leica Geosystems også en ny kameraløsning med. Løsningen hjælper med at koble målinger, man foretager med gravemaskinens 3D-gps-system med det billede, man tager i kvalitetssikringen.

- Det, man har gjort indtil nu, er, at man tager et billede med et kamera, hvorefter man måler ned på det punkt, man skal måle. Derefter sætter man sig i skurvognen og kobler de to punkter sammen. Det er man fri for nu med det her system, og det er også noget, vi har store forventninger til, siger Søren Birn, der ser frem til at præsentere nyhederne på Agromek.

Trofast messedeltager
- Agromek er jo en sjov størrelse, fordi det egentlig er en landbrugsmesse, men det, vi ser, er, at flere og flere maskinstationer deltager på messen, og maskinstationerne bliver mere et mix af det at drive traditionel maskinstation og have en entreprenørafdeling til jordarbejde. Og de bruger blandt andet vores systemer, når de eksempelvis skal grave drænledninger og måle, forklarer Søren Birn og fortsætter:

- Det er en messe, vi har været trofaste på i rigtig mange år og prioriteret højt, fordi vi mener, det er der, de vigtige beslutningstagere kommer og dem, der er på udkig efter nye løsninger til deres entreprenørvirksomhed.

Flere artikler fra Leica Geosystems A/S

Artikel er skrevet af:

Leica Geosystems A/S

Vores historie går mere end 200 år tilbage til grundlæggelsen af Kern & Co., Schweiz i 1819. Siden dengang har virksomheden revolutioneret verden indenfor moderne måleteknologi og skabt komplette løsninger til professionelle fagfolk indenfor adskillige industrier såsom landmåling, projektplanlægning, sikkerhedsarbejde, bygge- og anlæg samt forsyning. Vi er anerkendt for produkter af høj kvalitet, og vi tilbyder vores kunder nyskabende løsninger, der passer præcist til deres behov.

Der står et stærkt team af dygtige og kvalificerede medarbejdere parat, som supporterer og servicerer vores kun

Se profil