L5: Er systemet klar til de administrative konsekvenser?

16. oktober 2026 | Advodan Vejle Hedensted

• Energi
• Viden og service

downloadKun til redaktionelt brug

Når ny lovgivning vedtages, handler debatten ofte om det politiske indhold, hensynet bag reglerne og de forventede effekter. Intet kunne interessere mig mindre.

Men der er et andet spørgsmål, som efter min opfattelse fortjener langt større opmærksomhed:

Er retssystemet og de administrative myndighedsorganer overhovedet klare til at håndtere de mange konkrete sager, der følger, når politiske beslutninger skal omsættes til praksis?

Det spørgsmål er aktuelt i kølvandet på Gødskningsloven (L5) og de ændringer, som landbruget nu skal forholde sig til.

Som indikeret indledningsvist er mit ærinde ikke at tage stilling til den politiske beslutning bag lovgivningen. Alle skal selvfølgelig bidrage til et grønnere Danmark med mere natur. Det, jeg finder lige dele interessant – og bekymrende – er, hvordan konsekvenserne bliver håndteret administrativt, og hvad der sker, hvis myndigheder, klagenævn og øvrige instanser bliver mødt af en større og mere kompleks sagsmængde, end systemet er gearet til.

Artikelindhold
Seks års arbejde med minkerstatningssager har vist, hvor omfattende og langvarige de administrative konsekvenser af en politisk beslutning kan blive.
Erfaringerne fra minksagerne
De seneste seks år har jeg arbejdet intenst med erstatningssager efter beslutningen om aflivning af mink i 2020.

Det har givet mig et meget konkret indblik i, hvor omfattende en administrativ opgave der kan opstå som følge af én politisk beslutning.

Minksagerne kom til at omfatte et stort antal individuelle forhold, vurderinger, dokumentationskrav og erstatningsspørgsmål. Mange sager har strakt sig over flere år, og arbejdet med de administrative følgevirkninger er fortsat ikke afsluttet.

Det siger ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt den oprindelige beslutning var rigtig eller forkert.

Men det siger noget om, hvor vigtigt det er, at de systemer, der skal håndtere konsekvenserne, har den nødvendige kapacitet, faglighed og klare rammer fra begyndelsen.

Er Gødskningsloven og aflivning af mink så det samme? Nej, selvfølgelig ikke, men det er ikke nødvendigvis en positiv ting. I forbindelse med aflivning af alle mink blev beslutningen truffet fra en dag til den næste og der var som følge heraf en klar skæringsdato med en fuldt optrukket spærrelinje, som kunne lægges til grund for de efterfølgende erstatningsopgørelser (med rentetilskrivning og lignende).

Det er svært at få øje på en tilsvarende entydig skæringsdato for de kommende erstatnings- og ekspropriationssager som følge af Gødskningsloven, da processen med at behandle alle sagerne formodentlig vil tage flere år.

Derved risikerer vi, at berørte landmænd opnår vidt forskellige erstatninger, afhængig af tidspunktet for behandlingen af deres respektive sager sammenholdt med markedet på det konkrete tidspunkt.

Som bekendt står landbruget aldrig stille og markederne er volatile.

Artikelindhold
Når Gødskningsloven (L5) bliver til praksis, bliver effektiv og ensartet sagsbehandling afgørende for den enkelte landmand.
Når regler møder virkeligheden
Gødskningsloven (L5) skal nu omsættes fra lovtekst og politiske intentioner til konkrete afgørelser og sagsforløb.

Det betyder blandt andet, at kommuner, styrelser, rådgivere, klageinstanser og i nogle tilfælde domstole kan komme til at behandle spørgsmål, som både er teknisk og juridisk komplekse.

For den enkelte landmand er det ikke kun lovgivningens overordnede intention, der har betydning.

Det har også stor betydning:

hvordan reglerne fortolkes,
hvilken dokumentation, der kræves,
hvor lang sagsbehandlingstiden bliver,
om praksis bliver ensartet,
og hvilke muligheder der er for at få prøvet en afgørelse.

Det er ofte netop her, de meget konkrete konsekvenser for den enkelte landmand opstår og hvor samfundet har en forpligtelse til at agere effektivt, så vi ikke kommer til at se ind i et årti med uafklarede spørgsmål og tvister.

Er myndighederne gearet til opgaven?
Det centrale spørgsmål omhandler ikke kun, hvad L5 betyder på papiret.

Det er også, om den administrative infrastruktur omkring reglerne er klar.

Hvis mange landbrug samtidig bliver berørt af komplekse afgørelser, kan det skabe et betydeligt pres på de myndigheder og instanser, der skal behandle sagerne.

Og hvis der opstår uklarheder om fortolkning, dokumentation eller praksis, kan det føre til yderligere lovregulering, lange sagsforløb og et stort antal klagesager.

Det er præcis den type følgevirkninger, jeg mener, vi bør være opmærksomme på allerede nu.

Erfaringerne fra minksagerne viser, hvor vanskeligt det kan være at indhente et administrativt efterslæb, når først det er opstået.

Derfor bør spørgsmålet om implementering og eksekvering fylde (mindst) lige så meget som selve lovgivningen.

Artikelindhold
Dokumentation og sagsbehandling
Hvad bør landbruget være opmærksomt på?
For landbrug og landmænd bliver det efter min vurdering afgørende at følge udviklingen tæt.

Det gælder både den konkrete udmøntning af reglerne og den praksis, der gradvist vil udvikle sig gennem myndighedsafgørelser samt eventuelle klage- og domstolssager.

Samtidig bliver dokumentation vigtig.

Jo tidligere den enkelte landmand har overblik over egne forhold, relevante beregninger, historik og eventuelle konsekvenser af nye krav, desto bedre står man, hvis der senere opstår spørgsmål eller uenighed.

Det samme gælder rådgivningen.

I komplekse regelsæt er det sjældent nok alene at kende lovens ordlyd. Det er ofte samspillet mellem jura, økonomi, drift og myndighedspraksis, der bliver afgørende.

Vi bør lære af tidligere erfaringer
Vi har som samfund en fælles interesse i at håndtere klima- og miljøudfordringer og i at skabe rammer for et bæredygtigt landbrug.

Men når der træffes store politiske beslutninger, følger der også et ansvar for at sikre, at konsekvenserne kan håndteres i praksis.

Det kræver klare regler, tilstrækkelige ressourcer og et administrativt system, der kan følge med.

Ellers risikerer vi, at usikkerheden flyttes fra den politiske beslutning og direkte ud til de mennesker og virksomheder, der bliver berørt.

Det er derfor værd at stille spørgsmålet allerede nu:

Er vi denne gang tilstrækkeligt forberedte på den administrative opgave, der følger efter den politiske beslutning?

Jeg håber det. Tak fordi du læste med.

Artikelindhold
Christopher Bühl Nielsen Partner, Advokat, Mediator Advodan Vejle Hedensted