CMN Disc seeder

arrow_backTil oversigten

28. oktober 2024 | CMN maskintec A/S

Disc Seeder fra CMN Maskintec - Innovativ løsning til præcis udsåning af efterafgrøder i majs

CMN Maskintec introducerer Disc Seeder Type FRHS 900, en avanceret maskine til præcis udsåning af efterafgrøder i majs. Maskinen, som er udviklet i tæt samarbejde med Henriks Markservice, kombinerer avanceret præcisionsteknologi, et skånsomt design og markante brændstofbesparelser. Disc Seeder er blevet nyhedsbedømt til Agromek 2024 og har opnået to stjerner i Agromek Stars-kategorien for markredskaber. Maskinen kan opleves live på Agromek 2024 i hal M, stand 9852, hvor den forventes at tiltrække stor opmærksomhed fra landmænd og maskinstationer.

Samarbejdet mellem Claus Harrild, salgsdirektør og medejer af CMN Maskintec, og Henrik Pedersen, ejer af Henriks Markservice, har været en central drivkraft bag udviklingen af Disc Seeder. Henrik Pedersen roser samarbejdet og udtaler:

“Claus Harrild og CMN har været ekstremt lydhøre. Det har gjort udviklingen både hurtigere og præcis i forhold til de behov, vi ser i marken. Maskinen har her første sæson kørt mere end 500 Ha. og dette næste uden stop, Det er en fornøjelse at arbejde med en partner, der har en så dyb forståelse for og ser det vi ønsker ” ,
Skånsom og effektiv såning

Disc Seeder Type FRHS 900 er tilgængelig med arbejdsbredder på seks, ni og tolv meter og er udstyret med dobbelt skiveskær samt individuelt ophængte såenheder, som sammen med den hydraulisk trykregulering sikrer en præcis kontrol over sådybde og frøplacering på de enkelte så enheder samt minimal jordbearbejdning.
Brændstofbesparelser og minimal jordkomprimering
Henrik Pedersen fremhæver også maskinens lette konstruktion, som gør den anvendelig med traktorer på blot 150 hk. Ved ni meters arbejdsbredde har Henriks Markservice opnået en brændstofbesparelse, og med blot knap to liter diesel per hektar og en kapacitet på op til 60 hektar om dagen er han yderst tilfreds.

“Disc Seeder gør det muligt at holde dieselomkostningerne nede samtidig med, at vi undgår jordkomprimering. Det er en fordel både for økonomien og jordens struktur,” tilføjer Henrik Pedersen.

Præcision med 3D-kamerastyring

Disc Seeder kan udstyres med en HD-styreramme og 3D-kamerastyring, som tilfører maskinen en ekstra grad af præcision. Kameraet sørger for, at Disc Seeder følger rækkerne præcist, selv ved afvigelser fra AB-linjen, hvilket sikrer optimal frøplacering mellem majsrækkerne og reducerer risikoen for overlap. Claus Harrild understreger kameraets betydning for præcisionssåning:
“Sideforskydningen sikrer, at vi undgår overlap og holder præcis afstand til majsplanterne. Det reducerer konkurrencen om næringsstoffer, og vi undgår at beskadige afgrøden,” forklarer Henrik Pedersen.
. Maskinen kan desuden udstyres med 37,5 cm sideforskydning dette giver mulighed for præcist at køre over tre rækker, hvilket sikrer en stabil traktor.

Økonomiske besparelser og effektiv etablering af efterafgrøder

Disc Seeder kan reducere frømængden med 10-15 procent, hvilket sænker omkostningerne og mindsker konkurrencen om næringsstoffer for majsen. Ved at så på det rette tidspunkt, når majsen har fire-fem blade, sikrer maskinen en stærk etablering af efterafgrøden, som effektivt dækker jorden efter majshøsten.

Klar til lancering på Agromek 2024

Efter et vellykket testforløb er CMN Disc Seeder Type FRHS 900 nu klar til markedet og vil blive præsenteret på Agromek i hal M, stand 9852. Maskinen har allerede fået to stjerner i Agromek Stars-nyhedsbedømmelsen for markredskaber og repræsenterer en vigtig innovation i landbrugsbranchen. Med mere end 200.000 hektar majs i Danmark og over 10 millioner hektar på EU-plan er potentialet for Disc Seeder enormt.

“Vi ser frem til at præsentere Disc Seeder som en løsning, der kombinerer præcision, økonomiske besparelser og bæredygtighed,” siger Claus Harrild. “Med denne maskine kan landmænd opnå bedre etablering af efterafgrøder med lavere ressourceforbrug.”

Flere artikler fra CMN maskintec A/S

Artikel er skrevet af:

CMN maskintec A/S

CMN maskintec A/S er et dansk produktions- og udviklings firma indenfor landbrugs- og have/park-maskiner.
Produktion af maskiner til reduceret herbicid forbrug - som også omfatter maskiner til mekanisk ukrudtsbekæmpelse .
Produktsortimentet er omfattet af følgende områder:
-Reduceret jordbehandling,
-Direkte såning i kvælstoffikserende afgrøder,
-Mekanisk ukrudtsbekæmpelse
- Disc Seeder
- Radrenser
- Strigler / Ukrudts strigler
- Halm strigler
- Kvikbekæmpelse / Kvik Killer
- Alle til landbrugsafgrøder, total renholdelse af udyrkede arealer, klipning af rabatter, vedlig

Se profil
keyboard_arrow_up