FOX + RI 82 Underhegnsklipper
arrow_backTil oversigtenHar I marker eller arealer med hestefolde, autoværn eller frugttræer, hvor græsset under og omkring forhindringerne kun kan klares med le eller trimmer? Det er netop den opgave, vores underhegnsklipper er bygget til.
RI 82 er udstyret med tre knive med sugeeffekt og et tallerkenformet design, der gør, at maskinen selv drejer rundt om forhindringer som hegnspæle, autoværnsstolper og træstammer. En gummibeskyttelse rundt om tallerkenen forhindrer skader på både pæle og maskine, mens et fjederpåvirket armsystem lader jer justere trykket, alt efter om I arbejder omkring tynde plastikpæle eller robuste metalstolper. Resultatet er en jævn og ensartet klipning, uden at skulle stoppe op eller klippe manuelt de sidste centimeter.
FOX-rammen giver fleksibiliteten til at bruge RI 82 på både traktorer og læssemaskiner. Armen kan justeres i fire niveauer fra 128 til 188 cm, så I kan tilpasse rækkevidden til terrænet, hvad enten det er en smal cykelsti eller en åben frugtplantage. Rammen kan monteres foran eller bagpå via kat. 1 eller 2, og med det store udvalg af beslag passer den til de fleste traktorer og læssemaskiner på markedet.
Kom forbi GreenTecs stand på Agromek og se, hvordan FOX og RI 82 klipper helt tæt på pæle og træer, uden at efterlade en meter uklippet græs.
Produktet er medbragt på messen
Dette produkt kan opleves på udstillerens stand på messen
















