Agromek Stars - Nyheder
SEMEX introducerer avlsværdi for metaneffektivitet for Holstein-racen
18.10.2024
Ny genetisk teknologi reducerer metanudledning med op til 30 procent og kåres som trestjernet Danmarksnyhed på Agromek.
SEMEX præsenterer en ny avlsværdi for metaneffektivitet for Holstein-racen, som vil hjælpe med at reducere metanudledningen med 20-30 procent uden at påvirke ydelse, sundhed eller holdbarhed. Med brug af tyre, der har en metaneffektivitet over 105 i 2050, kan landmænd nu avle køer, der har en betydeligt lavere klimabelastning.
- Firmaet præsenterer et nyudviklet avlsindeks for metanproduktion for deres avlstyre. Der er fundet en korrelation mellem mælks infrarøde spektre og det enkelte dyrs CH4-emission, hvilket kan findes i dyrenes genetik. Der kan således opsættes avlsprogrammer til at reducere metanproduktionen, konstaterer Agromeks dommerudvalg og kårer nyheden til en trestjernet Danmarksnyhed.
SEMEX tilbyder som de eneste på markedet test af hundyr for metaneffektivitet gennem ELEVATE-programmet, hvilket giver mælkeproducenterne mulighed for at bruge denne viden i deres avlsarbejde og dermed reducere metanudledningen.
Denne nye teknologi er en vigtig tilføjelse til SEMEX' sortiment og har til formål at hjælpe danske landmænd med at reducere metanudledningen gennem genetiske løsninger uden at gå på kompromis med produktivitet eller dyrevelfærd.
Yderligere oplysninger:
SEMEX
Dyreskuevej 15, 7323 Give
Tlf: +45 4040 4157
Email: t.hansen@semex.net
Hjemmeside: www.semex.com/di/dk