Big Dutchman lancerer frekvensregulerede hammermøller

18.10.2024

Ny teknologi, som optimerer formalingen af korn og øger fleksibiliteten, tildeles to stjerner på Agromek.

Big Dutchman Skandinavien introducerer virksomhedens nyeste innovation inden for kornhåndtering – frekvensregulerede hammermøller. Denne teknologi muliggør en nøjagtig kontrol over kornformalingen, hvilket giver mulighed for at variere grovheden uden at skulle skifte sold. Ved lavere omdrejninger kan der produceres groft formalet foder med samme sold, hvilket øger både fleksibiliteten og effektiviteten i produktionen.

Agromeks dommerudvalg fremhæver:

- Frekvensregulerede hammermøller muliggør kontrol over kornformalingen, hvilket tillader variation i grovhed uden behov for at skifte sold. Ved lavere omdrejninger produceres groft foder med samme sold, hvilket forbedrer fleksibiliteten og effektiviteten i produktionen. Frekvensreguleringen foregår automatisk igennem styringen.

Nyheden har modtaget to stjerner fra dommerudvalget og tilbyder en betydelig fordel for soens sundhed ved produktion af groft formalet foder, som er særligt gavnligt for mavesundheden. Det grovere formalede korn er også velegnet som foder til kvæg og fjerkræ.

Med denne teknologi kan landmændene nu automatisere styringen af formalingsprocessen via BigFarmNet/MC99 på komponentniveau, hvilket gør det lettere at justere produktionen og sikre optimal kvalitet og effektivitet i fodringen.

Yderligere oplysninger:
Big Dutchman Skandinavien A/S
Vestermarksvej 12, 6600 Vejen
Tlf: +45 7023 2870
Email: post@bigdutchman.dk
Hjemmeside: www.bigdutchman.dk

Tilbage