Agromek Stars - Nyheder
Big Dutchman lancerer BDSK DoublePush til optimeret foder- og vandforbrug
18.10.2024
Ny teknologi reducerer vandforbruget med op til 60 procent og tildeles to stjerner på Agromek.
Big Dutchman Skandinavien introducerer BDSK DoublePush, et revolutionerende system til staldmekanisering, der både optimerer tid og reducerer vandforbruget med op til 60 procent. Systemet opnår dette ved at opdele foderrør og vandrør i hovedkorridoren. Når foderet når den sidste eller næstsidste ventil, skubbes det med vand, hvilket forbereder røret til næste fodring og samtidig minimerer vandspild.
Ifølge Agromeks dommerudvalg, der tildeler nyheden to stjerner, tilbyder dette system betydelige fordele, som tidligere ikke har været mulige. Vand skubbes direkte i omløbet, hvilket adskiller BDSK DoublePush fra tidligere løsninger, hvor der kun var en enkelt streng til rådighed. Dette forbedrer ikke kun effektiviteten, men reducerer også vandforbruget markant sammenlignet med traditionel restløs fodring, ligesom tidsforbruget ifølge dommerudvalget optimeres.
Yderligere oplysninger:
Big Dutchman Skandinavien A/S
Vestermarksvej 12, 6600 Vejen
Tlf: +45 7023 2870
Email: post@bigdutchman.dk
Hjemmeside: www.bigdutchman.dk