Daka SecAnim
I Daka SecAnim afhenter vi døde dyr fra landbruget og private dyrehold, og genanvender dem som råvarer i biodiesel- og kødbenmelsproduktion. Vi er en del af det veterinære beredskab og sammen med danske landmænd, er vi med til at udføre en samfundsopgave, hvor restprodukter udnyttes som en ressource, og hvor eventuel spredning af smitsomme husdyrsygdomme minimeres netop ved at døde dyr indsamles og forarbejdes på en sikker måde. På dette års AgroMek har du mulighed for at møde vores rådgivere, der står klar til at hjælpe dig til den nye opdatering af PIGUP&KO appen, vejlede dig i indretningen af din afhentningsplads, introducere dig til vores undervisningsmateriale og meget meget mere. Vi glæder os til at se dig!






