DEN GØR DET GODT PÅ SAMTLIGE JORDTYPER.

arrow_backTil oversigten

22. november 2022 | Bednar / Danish Agro Machinery

Når en maskinstation som Frøstrup Maskinstation skal have nyt grej, så forholder de sig til de jorde, som de arbejder på og for. Da de manglede en ny såmaskine til foråret 2021, kiggede de på, hvilken maskine der kunne klare det hele – og valget faldt på en OMEGA OO6000 FL fra Bednar.​

Frøstrup Maskinstation arbejder primært i grovfoder og gylle, samt sår, høster og presser en masse halm. Derudover dækker de et stort geografisk område, hvor jordene skifter fra fin sandjord til sort muld og til stiv lerjord. Det stiller krav til maskinernes indstillingsevner, robusthed og features.

”Vi fik til sidste forår i 2021 leveret en Bednar såmaskine. Det havde vi ikke prøvet før, men vi stod i den situation, at vi skulle prøve noget nyt. Jeg havde kigget på den før, hvor jeg tænkte, at der var fordele, men nok også ulemper. Men vi sprang på, og der er klart flere fordele end ulemper. Faktisk kan jeg ikke komme på nogen ulemper”, fortæller Rasmus Berthelsen, medindehaver af Frøstrup Maskinstation.

Såmaskinen, som Frøstrup endte med at vælge, er en OMEGA OO6000 FL, som er en universal såmaskine med todelt beholder og mulighed for at bygge maskinen efter dine behov i forhold til udstyr. Hos Frøstrup Maskinstation har man valgt næsten alt i udstyr, da maskinen skal bruges hos mange forskellige kunder.

”Den her såmaskine er en rigtig god maskinstationsmaskine, fordi den kan alt. Den er udstyret med alt, som den kan udstyres med – stort set. Vi har overvågning på alle tude, frøsåkasse bagpå, gødningsskær, vi kan så frøgræs-udlæg på hver anden og så kan den også samså. Så der er faktisk ikke nogen begrænsninger i denne maskine”, forklarer Rasmus Berthelsen.

Den er lige et drys bedre
Selvom Frøstrup Maskinstation har haft såmaskiner af andre mærker, så oplever de, at OMEGA 6000 FL gør det rigtig godt og passer til de opgaver, som de har.

”Den lever til fulde op til vores forventninger. Den gør det, som den skal. Vi har haft andre mærker, som også gjorde det, de skulle, men den her er nok lige et drys bedre”, fortæller Rasmus Berthelsen og fortsætter, ”Det er en meget robust maskine. Selv efter de første 3000 ha. er der ikke så meget som en stump, der er røget af. Det er jeg lidt imponeret over”.

Det er ikke kun robustheden, hvor såmaskinen udmærker sig, for Rasmus Berthelsen fortæller også, at præcisionen i indsåningen gør, at de som maskinstation kan udføre deres opgave godt.

”En anden fordel, som jeg gerne vil nævne, er, at den er helt ufatteligt præcis i indsåning. Det betyder meget, når vi kører mange forskellige mindre steder, hvor det skal passe med sædekorn hver eneste gang. Der skal ikke være for lidt og der skal ikke være for meget tilbage”.

Selv de gange hvor der er sædekorn tilbage, så er det også tænkt over, at maskinen hurtigt skal kunne omstille sig til en ny opgave og chaufføren af såmaskinen ikke skal bruge lang tid på at tømme tanken.

”Dertil har den en interessant feature. Hvis der er lidt 30 eller 50 kg tilbage i maskinen, så er det bare et enkelt spjæld, som skal flyttes og så kan det overskydende blæses ud i en sæk bagved maskinen. Så er den helt ren og klar til næste sted”, fortæller Rasmus Berthelsen og tilføjer, ”det sidste, jeg gerne vil nævne, er den service, som vi har modtaget fra leverandøren (Vinderup Maskiner, afd. Nykøbing M). De har nogle fantastisk dygtige montører, som stort set står til rådighed 24/7. Det betyder ufatteligt meget”.

Flere artikler fra Bednar / Danish Agro Machinery

Casen er skrevet af:

Bednar / Danish Agro Machinery

Danish Agro Machinery er importør og distributør af tjekkiske Bednar maskiner til jordbearbejdning, såning og rensning.

Se profil

Mød os på Agromek 2022

Michael Husfeldt

Direktør/ Salgs- og produktchef

Bednar / Danish Agro Machinery

På messen

Michael Husfeldt

keyboard_arrow_up