Flydende kvælstofgødning er et vigtigt redskab i kampen for både udbytte og vandmiljø

7. oktober 2026 | DanGødning

• Markredskaber
• Viden og service

downloadKun til redaktionelt brug

Debatten om kvælstof i dansk landbrug er ofte reduceret til et spørgsmål om begrænsninger: færre kilo kvælstof, flere restriktioner og større kontrol. Men måske er det tid til at vende perspektivet. I stedet for udelukkende at regulere mængden, bør vi også i højere grad fokusere på hvordan kvælstoffet tildeles – og i hvilken form.
Her kan flydende gødning, sammensat af amid (urea), ammonium og nitrat – også kendt som UAN, vise sig at være et afgørende værktøj. Ikke kun for udbyttet, men i høj grad også for kvælstofretention og dermed for vandmiljøet.

En af de største fejl i den offentlige debat er, at kvælstof ofte behandles som én homogen størrelse. Men forskningen er klar: kvælstof opfører sig vidt forskelligt afhængigt af formen.
• Nitrat (NO₃⁻) er letopløseligt og meget mobilt – det er den primære årsag til udvaskning.
• Ammonium (NH₄⁺) bindes til jordpartikler og tilbageholdes i rodzonen.
• Urea (amid) omdannes gradvist til ammonium og derefter nitrat og fungerer derfor som en “buffer”.
Denne forskel er afgørende, fordi det netop er nitrat, der udgør hovedbelastningen af grundvand og fjorde. Og nej – der er ikke forskel på økologisk og konventionel nitrat!
Dermed bliver spørgsmålet:
Kan vi styre kvælstoffets form, så vi reducerer tab?

Moderne plantefysiologisk forskning viser, at blandede kvælstofformer har en positiv synergieffekt:
• forbedret rodvækst
• øget optagelse af både NO₃⁻ og NH₄⁺
• højere fotosyntese
• bedre kvælstofmetabolisme
Desuden viser studier, at rene kvælstofformer kan hæmme optagelse, mens blandinger optimerer processen.
Dette understøtter, at UAN ikke blot er en teknisk løsning, men også en biologisk optimeret strategi.
Flydende gødning med en kombination af amid, ammonium og nitrat er derfor ikke et kompromis – det er en positiv strategi, som også bør indtænkes i det regenerative landbrug.
Hvor traditionelle gødningstyper ofte leverer kvælstof i en eller to dominerende former, giver UAN:
• hurtig effekt (nitrat)
• stabilitet (ammonium)
• forsinket frigivelse/slow release (urea)
Resultatet er en mere kontinuerlig og behovstilpasset kvælstofforsyning.

DanGødning har igennem flere år lavet forsøg, udført af VELAS Field Trials på Lolland, som underbygger, at denne kontinuerlige tilførsel til afgrøden er det mest N-effektive. I et gennemsnit over 5 år, er NUE (kvælstofeffektiviteten) på godt 90% ved UAN og tilsvarende 80% ved en fast ammoniumnitrat gødning.
Jo mere kvælstof planten optager – jo mindre ender i vandmiljøet.
Mindre nitratudvaskning – den vigtigste gevinst.

Det mest miljøkritiske aspekt er, og bliver, stadig udvaskning.
Her spiller UAN en central rolle, fordi:
• en større del af kvælstoffet midlertidigt er bundet som ammonium
• urea frigiver kvælstof gradvist
• nitratkoncentrationen i jorden reduceres i kritiske perioder, som f.eks. i lange perioder med kraftig nedbør i det tidlige forår.
Og netop nitrat er den form, der lettest vaskes ud af rodzonen og ned i grundvandet.


Når mindre nitrat forlader marken, får naturen bedre forudsætninger for at gøre resten af arbejdet.
Vådområder og lavbundsjorde fungerer som naturlige filtre, hvor nitrat omdannes til frit kvælstof gennem denitrifikation.
Men systemet har en grænse. Hvis tilførslen er for stor, bryder det sammen.
Derfor er løsningen ikke kun flere vådområder – men også mindre nitrat fra marken til at begynde med.

Den danske kvælstofregulering har som sagt i årtier været præget af én tilgang:
begrænsning af input.
Dansk landbrug er godt på vej, men det er stadig muligt at:
• producere mere med samme mængde kvælstof
• blive bedre til at styre timing og form
• reducere tab yderligere gennem bedre teknologi - præcisionsjordbrug
Når talen falder på præcisionsjordbrug, må vi ikke glemme, at med en sprøjte, så kan man tildele og graduere kvælstof HELT præcist i hele arbejdsbredden, og HELT præcist til kanten – og KUN til kanten – ikke ud på veje, i grøfter, sårbare biotoper osv. osv.
Konkurrenceevnen overfor ukrudt i de yderste meter af marken hæves også betydeligt, når afgrøden får fuld tildeling af næringsstoffer, HELT ud til kanten.

Er UAN en mirakelløsning? Nej – men et vigtigt redskab
Det er vigtigt at være realistisk.
UAN løser ikke alle problemer:
• forkert timing kan stadig føre til tab
• vejr- og jordbundsforhold spiller stadig en stor rolle
• præcis dosering er afgørende
Men det ændrer ikke ved den grundlæggende pointe:
Sammensatte kvælstofformer giver bedre kontrol over kvælstofstrømmen i systemet

Konklusion: Fra regulering til optimering
Hvis Danmark skal lykkes med både høj fødevareproduktion og et sundt vandmiljø, kræver det en ny tilgang.
Vi kan ikke nøjes med at diskutere hvor meget kvælstof vi bruger.
Vi er nødt til også at fokusere på hvordan vi bruger det.
Flydende gødning med amid, ammonium og nitrat viser, at der findes løsninger, hvor:
• landmanden får højere effektivitet
• miljøet får lavere belastning
• samfundet får bedre balance
Derfor bør denne type gødning ikke ses som en niche – men som en del af fremtidens standard.

Af Lars J. Hindbo, faglig rådgiver DanGødning.