Yding Smedie & Maskiner A/S, FarmDroid FD60 – autonom så- og lugerobot

  • Rating Star Streamline Icon: https://streamlinehq.com
  • Rating Star Streamline Icon: https://streamlinehq.com

Produktbeskrivelse: 
FarmDroid FD60 er en autonom, sol- og eldrevet robot, der sår og mekanisk renholder rækkeafgrøder uden herbicider. Robotten husker hvert frøs GPS-koordinat ved såning og luger derefter selektivt uden kamera, også inde i rækken. Nyt, forstørret så system muliggør større frø som majs og bønner i større skala. Integreret Range Extender giver op til 24 timers drift og daglig kapacitet på op til 18 ha. FD60 kan konfigureres op til 20 rækker og 6,75 m arbejdsbredde, fx 3 bede løg ad gangen.


Ekspertbeskrivelse: 
FD60 tildeles 2 ud af 3 stjerner, især på grund af det integrerede hybridsystem. Kombinationen af otte solpaneler, et 23,5 kWh batteri og en automatisk Range Extender gør det muligt at holde robotten i drift i op til 24 timer i døgnet, også i perioder med begrænset sol. Sammen med en kapacitet på op til 18 hektar om dagen og 60 hektar pr. sæson gør det løsningen relevant for flere og større landbrug. Løsningen kombinerer dermed høj kapacitet og lang driftstid med lavt brændstofforbrug og kemifri ukrudtsbekæmpelse. Bedømmelsen lander på 2 stjerner, fordi hybridsystemet og den øgede kapacitet er markante og praktiske forbedringer, mens teknologien fortsat bygger videre på FarmDroids eksisterende og gennemprøvede grundkoncept.


Kontaktoplysninger:
Yding Smedie & Maskiner A/S
Hjemmeside: www.ysm.dk

Markredskaber

Pressemeddelelser

keyboard_arrow_up