Agromek Stars - Nyheder

 

Lechler XAMOUNT gør påfyldning af planteværnsmidler mere sikker og præcis

14.10.2026

Lukket påfyldningssystem med automatisk dosering via integreret vægt kåres som tostjernet Agromek-nyhed.

Lechler GmbH præsenterer XAMOUNT, et lukket påfyldningssystem til sprøjter, som er udviklet til sikker og præcis håndtering af planteværnsmidler ved fyldning. Systemet er kompatibelt med easyconnect-låg uden behov for adaptere og er beregnet til dunke fra 1 til 15 liter.

XAMOUNT anvender en integreret vægt til automatisk dosering i stedet for en flowmåler. Ifølge Lechler betyder det, at doseringen kan ske uafhængigt af produktets temperatur og viskositet. Systemet er oplyst til en doseringspræcision på 25 ml i henhold til ISO 21191.

Systemet er desuden udviklet til hurtig tømning og rengøring af dunke. Luft føres ind i dunken under tømning, og den automatiske udsugnings- og rengøringsfunktion skal reducere brugerens direkte kontakt med planteværnsmidler og samtidig begrænse risikoen for spild.

Agromeks dommerudvalg tildeler Lechler XAMOUNT to stjerner. I den endelige bedømmelse fremhæves især den lukkede håndtering, kompatibiliteten med easyconnect-låg og den integrerede vægt, som giver en præcis dosering uafhængigt af temperatur og viskositet.

- Lechler XAMOUNT er et lukket påfyldningssystem til sprøjter, der gør håndteringen af planteværnsmidler mere sikker, præcis og effektiv, da brugeren ikke kommer i direkte kontakt med planteværnsmidlerne. Systemet anvender en integreret vægt til automatisk dosering, hvilket sikrer høj præcision uafhængigt af produktets temperatur og viskositet, lyder vurderingen fra dommerudvalget.

 

Yderligere oplysninger:
Lechler GmbH
Paul-Lechler-Str. 11, 72555 Metzingen
www.lechler.com

Tilbage