Hos Dalgas, tidligere HedeDanmark, udvikler og vedligeholder vi dét, der betyder noget for dig. De små udearealer og den store skov. Det åbne land, havet og byens grønne oaser.
Vores brede specialistkompetencer og ansvarlige fokus gør os til den naturlige partner for dig, som ønsker strategisk sparring og praktisk erfaring. For dig, som vil have klaret dagens opgaver på en måde, der gør en positiv forskel i morgen.
Vi er en del af Hedeselskabet, som arbejder for at fremme udviklingen af naturværdier og naturressourcer og tilbyder løsninger med naturen som omdrejningspunkt inden for:
ESG, klima & biodiversitet
Skove & træer
Landskab & hav
By & udemiljø
Genanvendelse & energi
Herunder formidling af en række restprodukter med gødningsværdi til landbruget, som alle er billige alternativer til handelsgødning og som styrker recirkulering
Mød os
Majbrith Kris Christiansen
Projektleder
Som projektleder står jeg for afsætning af restprodukter til landbruget. Jeg formidler biogødning (spildevandsslam) til landbruget, hvilket bl.a. sikrer recirkulering af knappe ressourcer som fosfor. Mit arbejde indebærer tæt samarbejde med landmænd, hvor jeg koordinerer logistikken, sikrer overholdelse af miljøregler og arbejder på at øge bevidstheden om fordelene ved biogødning i landbruget.
KontaktMikkel Møller Kristensen
Skovfoged
Som skovfoged hjælper jeg skovejerne med at få drømme til at blive til virkelighed. Det gælder drømmen om alt fra øget jagtværdi og biodiversitet til træproduktion og økonomi. Et af mine specialer er tynding og pleje af læhegn samt skovrejsning og mindre skove – som der ligger mange af rundt i landbrugslandet. Ingen drøm er for stor og ingen skov er for lille – jeg tager udgangspunkt i lige din skov og dine fremtidsønsker.
KontaktHeine Møller Fischer
Afdelingschef - Landskab og Anlæg - Plantning
Jeg er afdelingschef i Landskab og Anlæg – Plantning, hvor vi sammen med vores kunder planlægger og udfører plantningsopgaver i det åbne land. Vores arbejde omfatter bl.a. skovrejsning, etablering af læhegn og beplantninger omkring solcelleparker og tekniske anlæg. Vi arbejder tæt sammen med dig som kunde for at sikre, at dine visioner bliver til virkelighed. Og så stræber vi efter at tage hensyn til natur og miljø igennem hele processen
Kontakt