VikingDanmark, 3D kameraløsning til registrering og styring af vægtændringer i koens liv
Produktbeskrivelse:
CowFIT er en 3D kamera- og softwareløsning, som angiver koens vægt efter hver malkning. Via kunstig intelligens beregnes koens mobilisering i tidlig laktation, vægttab i gold periode, tidspunkt for positiv energibalance efter kælvning og vægtforøgelse i sen laktation. Som kvægbruger kan du dermed på et detaljeret datagrundlag gøre tiltag med for koens sundhed og produktivitet med stor økonomisk værdi. En gennemsnitlig landmand kan potentielt tjene 100 Euro per ko per år ved at anvende CowFIT.
Ekspertbeskrivelse:
"3D kamera og softwareløsning der med en AI algoritme beregners køernes vægt. Kameraet samt en mini computer og øremærkeaflæser kan sættes op i f.eks. returgangen efter malkestalden eller når køerne forlader en malkerobot. Efter hver registrering beregnes koens vægt. Hvilket kan anvendes til vurdering af mobilisering i tidlig laktation, tidspunkt for positiv energibalance efter kælvning, insemineringstidspunkt og vægtforøgelse i sen laktation.
Hver øremærkeaflæsning sætter kameraet i gang med at tage billeder, og gennem en kunstig intelligens-algoritme beregnes koens vægt. Denne algoritme anvender al den information, som er tilgængelig i det billede, der tages af koens ryg og omregner det til en vægt af koen. Disse resultater gemmes i en skyløsning, så de altid er tilgængelige for landmanden, og de anvendes over tid til at præsentere styringsredskaber for landmanden samt benchmarking mod andre lignende besætninger.
Resultaterne præsenteres både på en produkthjemmeside og i DMS. Systemet vil på sigt også kunne anvendes til registrering af vægt på goldkøer, kvier og slagtekalve."
Kontaktoplysninger:
VikingDanmark
Agro Food Park 12
8200 Aarhus N
Tel: +45 8728 2000
Email: kommunikation@vikingdanmark.dk
Website: https://www.vikingdanmark.dk/da-dk
VikingGenetics
Ebeltoftvej 16
8960 Randers
Tel: 8795 9400