Henter indhold
Tjener dine udgifter sig selv hjem igen? Er dine udbytteniveauer høje nok? Hvad med produktiviteten i stalden? Og bruger du for mange penge på dine maskiner, på såsæd, planteværn og gødning? Det er noget af det, som en virksomhedsanalyse fra Patriotisk Selskab kan give svar på. I forbindelse med Agromek tilbyder Patriotisk Selskab virksomhedsanalyser med rabat. At træffe de rigtige beslutninger – store som små - om virksomhedens drift og udvikling kræver et godt indblik i økonomien. Det er et af de budskaber, som driftsøkonom Simon Sepstrup Sørensen, Patriotisk Selskab, aldrig bliver træt af at fremhæve: ”Hvis man ønsker at forstå i dybden, hvordan det går med ens forretning, kan man med fordel få lavet en virksomhedsanalyse hos Patriotisk Selskab. De fleste ved godt, hvor pengene kommer ind i virksomheden. Derimod er overblikket, over hvordan pengene bruges, og om udgifterne tjener sig selv hjem igen, sjældent lige så godt. Og det er ærgerligt, for det er jo netop her, man virkelig kan optimere økonomien”, siger han. På Agromek giver Patriotisk Selskab derfor 10 % rabat på virksomhedsanalyser til virksomhedsejere, der ikke i forvejen er virksomhedsanalysekunder – analysen skal bestilles inden udgangen af 2018. Rabatten gives på den samlede udgift til konsulenttimer. Hvor lang tid, en virksomhedsanalyse tager at lave, afhænger af virksomhedens størrelse og kompleksitet. Man kan finde Patriotisk Selskab på stand F5198 – og kontakte driftsøkonom Simon Sepstrup Sørensen, hvis man er interesseret i en virksomhedsanalyse med rabat, men ikke har mulighed for at komme forbi. Beslutninger skal træffes på et reelt grundlag Med en virksomhedsanalyse får man overblik over produktiviteten i sin virksomhed og deltaljerne i sin økonomi og kan dykke helt ned i den enkelte driftsgren og se driftsmæssige og økonomiske nøgletal. Man kan bl.a. se afkastningsgraden og dækningsbidraget på de enkelte driftsområder samt indtjening, omsætning og vækst, fx pr. årsso, afgrøde og hektar. ”Efter nogle år, hvor man har fået lavet virksomhedsanalyse hos Patriotisk Selskab, kan man se udviklingen i sin produktion og økonomi. Og allerede fra den første virksomhedsanalyse kan man se, hvordan ens virksomhed ligger i forhold til andre, og hermed hvad virksomhedens styrker og svagheder er. Særligt svaghederne er interessante, for det er her, forbedringspotentialet ligger. Fx kan man se, om ens udbytteniveau og produktivitet i stalden er tilfredsstillende. Herudover kan mange virksomheder med fordel kigge på omkostningerne: Bruger virksomheden eksempelvis for mange penge på maskiner, på såsæd, planteværn og gødning? Det og meget andet får man svar på med en virksomhedsanalyse – og man får derfor et reelt økonomisk grundlag at træffe gode beslutninger på”, afslutter Simon Sepstrup Sørensen.
Patriotisk Selskab
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
66157316
Patriotisk Selskab
Ørbækvej 276
5220 Odense SØ
66157316