Henter indhold
BJ-Agro nu med landsdækkende kartoffelrådgivning
Rådgivningsfirmaet BJ-Agro, med kontor i Hovborg, syd for Billund, har i snart 30 år ydet professionel og intensiv rådgivningsservice til kartoffelavlere. Hovedparten af firmaets kunder er placeret i det midt- og sydjyske område, hvor der rådgives i alle typer af kartofler. Men i takt med at spisekartoflerne i stigende grad flyttes væk fra sandjorden i Jylland, og primært dyrkes på andre jordtyper som på Samsø, på Lammefjorden og i Vildmoserne, har BJ-Agro også udvidet sit geografiske område for fortsat at kunne servicere spisekartoflerne - nu også på Sjælland.
Det er således med stor glæde at BJ-Agro nu kan tilbyde landsdækkende rådgivning i kartofler, idet der er indgået samarbejde med agronom Søren Overgaard Schnipper på Sjælland, med virkning fra den 1. januar 2019. Søren Schnipper vil dels kunne betjene nye og gamle kunder fra sit hjemmekontor, og dels fra kontoret i Hovborg, hvor der også vil kunne trækkes på firmaet øvrige team af pt. 5 stærke kartoffelrådgivere.
Foruden ved at BJ-Agro rådgiver i omkring 11.000 ha danske kartofler, yder BJ-Agro også rådgivning til mindre grupper kartoffelavlere i Sverige og Island, samt til enkelte danske afsætningsfirmaer.
Rådgivningen er bygget op omkring viden fra vores store forsøgsarbejde og et grundigt kendskab til jorden og dens udfordringer (jordtype, næringsstoffer, nematoder mv.), fulgt af nøje afbalancerede gødningsplaner, effektive sprøjteplaner mv. I marken følges der op med hyppige besøg gennem vækstperioden, hvor næringsstofforsyning, sygdomme og skadedyr mv. følges nøje. Og endelig når afslutningen nærmer sig, rådgives i nedvisning, optagning, håndtering, lagring mv.
Er der spørgsmål omkring BJ-Agro og rådgivning, kontakt direktør Benny Jensen tlf. 40199580 eller mød os på Agromek - Hal D, stand 3316, for en god snak om kartofler.
BJ-Agro APS
Vorbassevej 2
6682 Hovborg
75191580
BJ-Agro APS
Vorbassevej 2
6682 Hovborg
75191580