Henter indhold
A2B Jobdansk er velafprøvet sprogundervisning, som rykker ud af klasselokalet og ind på arbejdspladsen. Udenlandske medarbejdere
lærer nemlig sproget bedre, når undervisningen tager udgangspunkt i konkrete hverdagssituationer og arbejdsopgaver.
A2B Jobdansk er danskundervisning til udenlandske medarbejdere. Men i stedet for at terpe grammatik, gloser og bøjninger i et klasselokale om aftenen efter arbejdstid, rykker A2Bs undervisere helt bogstaveligt ud i stalden.
"Vi anvender nogle lidt andre metoder end dem, de fleste kender fra den traditionelle sprogundervisning. Vi ved, at læring sidder bedre fast, når den kobles til situationer, som kursisten interesserer sig for og kan identificere sig med. Derfor foregår undervisningen der, hvor kursisten arbejder," siger Inge Sørensen, direktør i A2B.
Inden for de seneste år har A2B fået et stigende antal henvendelser fra især virksomheder inden for landbruget, som ønsker at deres udenlandske medarbejdere lærer at tale dansk.
"Typisk har man fundet ud af, at det ikke rækker at tale engelsk sammen, fordi det har en helt naturlig begrænsning for både arbejdsgiver og medarbejder," forklarer hun.
"I en travl hverdag har arbejdspladsen behov for et fælles sprogligt fundament. Samtidig ved vi, at når udenlandske medarbejderne lærer dansk, er der en større sandsynlighed for, at de bliver i deres job i længere tid."
A2B Jobdansk er ikke kun geografisk fleksibelt. Også tidsmæssigt passes undervisningen ind i en travl arbejdsdag.
"Landbruget har i spidsbelastningsperioder lange arbejdsdage, og mange arbejder på skæve tidspunkter, hvilket gør det vanskeligt at nå frem til et bestemt tidspunkt til danskundervisning på fx sprogskolen," fortæller Inge Sørensen.
"Vi laver aftaler med hvert enkelt landbrug om, hvilke tidspunkter der passer ind i arbejdsdagen, ligesom vi kan samle undervisningen med flere lektioner i de perioder, hvor der er mindst travlt."
Inden for danskundervisning findes en række forskellige tilskudsmuligheder, som arbejdsgiver og medarbejder kan benytte sig af. Og for at danskundervisning ikke skal blive endnu en administrativ opgave for virksomheden, er det noget, som A2B er behjælpelig med.
"Hele A2B Jobdansk konceptet er tænkt til at gøre det nemt for både arbejdsgiver og medarbejder at få et fælles sprog i arbejdsdagen," siger Inge Sørensen.
Er du interesseret i at høre mere om danskundervisning til landbruget, kan du besøge A2B på stand 6158 Hal H eller kontakt:
Inge Sørensen direktør A2B
T: 25 42 22 41
M: iso@a2b.dk
A2B
Hasselager Centervej 35
8260 Viby J
70266100
A2B
Hasselager Centervej 35
8260 Viby J
70266100