Henter indhold
Frijsenborg Gods er en af ”de 5 gårde”, som forsyner Danmark med kvalitetskyllinger, brød og andre specialprodukter. På godset er man meget opmærksom på miljøet og den samlede udledning af CO2, og godset har eget biogasanlæg. Den nye silo er en del af dette anlæg. Det er her Frijsenborg gods indsamler alle restprodukter fra godsets marker, hvor de ensileres og fungerer som ”madpakke” til driften henover vinteren.
Det er vigtigt, at siloens bund og vægge er tætte, og Frijsenborg Biogas har i samråd med Colas valgt specialproduktet ensilagegab til siloen, som forhindrer ensilagen i at trænge gennem belægningen.
Colas’ afdeling i Horsens udlagde de 2.500 tons asfalt i den 11.000 m2 store silo på blot to dage i juli måned 2018.
”Colas har udført et fint stykke arbejde og skal have stor ros for arbejdet. Vi har arbejdet med Colas før og vil gerne bruge en entreprenør, der tager ansvar. Derfor var vi ikke i tvivl om valg af asfaltentreprenør, da vi skulle anlægge den nye silo. Vi er så glade for den”, udtaler Frijsenborg Gods’ driftsleder Christian Ejby.
Colas Danmark A/S
Fabriksparken 40
2600 Glostrup