Henter indhold
Ny portal fra Horsens sikrer hurtig og let administration af tilsyn fra myndigheder. Portalen er udviklet til efterlevelse, implementering og dokumentation til Persondataforordningen og tilpasset landbruget. Det betyder at vi på 4 timer kan lave alt GDPR-arbejdet, lover partnerne Anne V. Porse og Per Løkken. Videreudviklingen betyder at portalen nu også kan anvendes til efterlevelse og dokumentation i forhold til tilsyn fra andre myndigheder f.eks. arbejdstilsynet, miljøtilsyn, Danish Crown-kontrol, kemi m.m.
Danske landbrug skal lige som alle øvrige erhvervsdrivende og organisationer have styr på deres persondata. De skal simpelthen leve op til EU’s persondata-forordning, og det skulle ske inden 25. maj i år.
Og nu rykker en ny alliance med stort kendskab til landbruget ud med et særligt tilbud til danske landbrug over hele landet.
Det er virksomhederne Porse & Co. og Persondatasupport, som sammen går målrettet efter at bistå landbrugs-kunderne.
Bag disse to virksomheder står Per Løkken og Anne V. Porse.
Per Løkken driver både IT- og håndværkervirksomheder i Jylland og på Sjælland, mens Anne V. Porse, ved siden af 25 år som medejer af flere landbrugsvirksomheder, nu også springer ud som konsulent – efter en årrække med politiske funktioner i Venstre og Region Midtjylland, hvor hun i otte år har været næstformand for Regionsrådet og formand for Danske Regioners udvalg for vækst og regional udvikling.
KENDER LANDBRUGET INDEFRA EFTER 25 ÅR SOM MEDEJER
-Vi kender landbrugserhvervet. Og der er ingen tvivl om, at der er en stor usikkerhed blandt landbruget om, hvad og hvornår, de skal rykke på at sikre sig, at de opfylder kravene i EU’s persondata-forordning, siger Anne V. Porse.
-Men fakta er, at landbrug også skulle have styr på persondataforordningen inden 25. maj – lige som alle andre virksomheder. Og nej - det er ikke nok at have et stykke papir i et ringbind, hvor medarbejderne har skrevet under og givet samtykke til at du opbevarer deres data.
-Der skal laves en kortlægning af hvor, hvornår og hvordan du behandler persondata. Og de data, du gemmer, skal personen bag have oplysning om, men hvilken lovhjemmel, du gemmer oplysningerne, og hvor længe du gør det – samt om, hvordan, du kan få dem slettet.
-Derudover skal du risikovurdere på dine IT-systemer. Du skal have databehandler-aftale med dem der håndterer data på dine vegne, så som lønbureauer. Persondata er alt lige fra telefonnumre til e-mailadresser og cpr-numre, siger Anne V. Porse.
DU SKAL KORTLÆGGE HVOR, HVOR LÆNGE OG HVORFOR DE OPBEVARER DATA
Per Løkken fra Persondatasupport:
-Persondataforordningen handler om at du skal: Kortlægge hvor, hvornår, hvorfor og hvor længe du opbevarer persondata. Beskrive hvordan du gør. Sikre procedurer for at enkeltpersoner giver samtykke og oplyses om, hvordan de kan blive slettet. Beskrive hvem du overgiver persondata til og hvilken aftale der ligger. Vurdere dine it-systemers sikkerhed. Sikre procedurer for indberetning til datatilsynet.
-Vi har portaladgangen, som er sikker og din helt egen. Vi har styr på, hvad der er relevant for dig. Vi udarbejder tekster der lever op til kravene. Vi sørger for at du løbende bliver opdateret, og vi sikrer den årlige opdatering.
ALT HÅNDTERET PÅ FIRE TIMER FOR ET TYPISK LANDBRUG TIL FAST PRIS.
-Vi har udviklet en speciel portal målrettet landbruget, og vi kan fikse hele behovet hos et typisk moderne landbrug inden for fire timer, forklarer Per Løkken.
-Der er mange udbydere – også til landbruget. Vi mener vores adskiller sig fra de andre ved, at vi laver arbejdet, så landmanden kan gøre det han er bedst til. Dertil kommer at der løbende vil komme ændringer i love, regler og vejledninger. Dem tager vi os også af.” Fordelene ved vores landmands-udgave af persondataforordningen er at landmanden sparer tid, penge og spekulationer. Vi gør arbejdet og tænker tankerne for ham, siger Per Løkken.
LET OG DOKUMENTERBART, NÅR TILSYNET KIGGER FORBI
Anne V. Porse:
-Med portalen er det udover at det er let at se, hvor du mangler noget, så er det også let den dag Datatilsynet kommer forbi og gerne vil se din kortlægning og risikovurdering. Så logger du bare ind i portalen, og så kan de klikke løs derinde. Dertil kommer at vi har udviklet portalen til også at håndtere alle de andre tilsyn som landbrug får.
-Og selvom persondatasupport kommer fra Horsens, så gælder tilbuddet i hele landet. Vi kommer til dig, siger Anne V. Porse.
”DET ER LIGE FØR JEG GLÆDER MIG TIL NÆSTE KONTROLBESØG” - SIGER LANDMAND.
Steen Tambour er en af de landmænd der har købt portalen. ” Jeg har nu overblik over, hvordan mit landbrug behandler persondata. Jeg har fået lavet den lovpligtige kortlægning og har styr på dokumentationen, samtykkeerklæringer, oplysningspligt og databehandleraftaler. Det har været meget nemt, for jeg har bare skullet fortælle – resten har PersondataSupport ordnet for mig.
Og ikke nok med det - de har også været utroligt lydhøre overfor mine behov. Derfor kan dansk landbrug se frem til en portal, der hjælper mit og andre landbrug med flere kontrolbesøg end bare Datatilsynets.
De hjælper mig også med at leve op til arbejdstilsynets krav, log-bog for flydelag, DANISH kontrol og arbejdspladsbrugsanvisninger med tekster, planlægning og påmindelser. Det er lige før jeg glæder mig til næste kontrolbesøg",- fortæller Steen Tambour
PersondataSupport
Sverigesvej 10
8700 Horsens
29423304