Henter indhold
17. januar 2021
Vognen får større kapacitet, når hjulkasserne ikke optager plads
Metsjö kreaturvogn med forskydelig hjulaksel, der gør at hjulene trækkes ind under kassen ved vejtransport, og de traditionelle hjulkasser inde i vognen undgås.
MetaMove er en ny kreaturvogn, som har fået større kapacitet, da der ikke er nogen hjulkasser, der optager plads.
Vognen er forsynet med hydraulisk justerbare aksler i både højde og bredde. Det betyder, at hjulene kan hydraulisk forskydes til siden ved af- og pålæsning. Derved kan vognen bygges i den maksimal tilladte bredde for køretøjer til vejtransport.
MetaMove er kåret som en tostjernet nyhed til Agromek Stars Special Edition 2021 og præsenteres af den svenske producent, Metsjö
Agromeks nyhedsudvalg peger specielt på, at de hydraulisk justerbare aksler giver en større kapacitet end vogne med hjulkasser eller vogne med hjulene monteret fast på siden af vognen. Samtidig øger det sikkerheden ved håndtering af dyr, at der ikke er hjulkasser, der indsnævrer bredden i vognen.
Kreaturvognen kan være enten seks eller ni meter lang og 2,35 meter bred. Udgaven på ni meter giver et lastrum på 21 kvadratmeter, hvilket giver plads til omkring 13 store dyr.
Når hjulene er kørt helt ud til siden, kan bundrammen sænkes helt ned, så af- og pålæsning af dyr kan ske med et trin, der svarer til bundrammen. Ved transport hæves bundrammen igen og boogiehjulene trækkes hydraulisk ind under bundrammen, så den igen kun er 2,35 meter bred.
Klik her for at få direkte adgang til foto af produktet.
Yderligere oplysninger:
Metsjö
Ivarssons i Metsjö AB
Tlf. 0046-725441220
Kreaturvogn uden pladskrævende hjulkasser
/Default.aspx?ID=8006&newsid=2975&PID=37804&M=NewsV2&Action=1