Agromek Stars - Nyheder
Skov A/S lancerer SmartHeat: Intelligent varmestyring for optimalt staldklima
18.10.2024
SmartHeat, der giver præcis styring af varmetilførsel og øger dyrevelfærd, tildeles to stjerner på Agromek.
Skov A/S præsenterer SmartHeat
Skov A/S præsenterer SmartHeat, et intelligent varmestyringssystem designet til at optimere staldklimaet for svine- og fjerkræproducenter. Med SmartHeat kan landmænd nu monitorere og justere varmetilførslen på stald- og sektionsniveau, hvilket sikrer det bedste klima for dyrene og samtidig optimerer driftsomkostningerne.
- SmartHeat er en varmeenhed kombineret med en flowmåler og softwareopdatering til staldcomputeren. Systemet muliggør præcis monitorering af fremløbs- og returløbstemperaturer samt vandgennemstrømning. Dette giver mulighed for hurtig diagnosticering af varmeproblemer og optimering af varmeforbruget i stalden, fortæller Agromeks dommerudvalg, som tildeler nyheden to stjerner.
SmartHeat adskiller sig ved at kunne registrere varmeforbrug i kilowatt (kW) og kilowatt-timer (kWh), hvilket giver landmænd mulighed for at analysere varmestrategier og deres økonomiske konsekvenser. Derudover kan systemet hurtigt alarmeres ved uregelmæssigheder, såsom lavt vandflow eller for lav fremløbstemperatur, hvilket giver en hurtig responsmulighed for at sikre et stabilt klima for dyrene.
SmartHeat giver også mulighed for ESG-rapportering med præcise data om energiforbrug, hvilket hjælper landmænd med at overholde miljø- og klimakrav. Systemet er designet til at hjælpe med at skabe de bedste betingelser for dyr i stalde, samtidig med at det optimerer varmeforbrug og reducerer driftsomkostninger.
Yderligere oplysninger:
Skov A/S
Hedelund 4, Glyngøre, 7870 Roslev
Tlf: +45 7217 5555
Email: info@skov.com
Hjemmeside: www.skov.com