Ny stationær flowmåler tester korn for protein og vand
27.10.2022
Geoteam præsenterer flowmåler, der er en tostjernet nyhed på Agromek
Flowmåleren kan monteres på kornindtag eller mejetærsker, hvor den kan måle protein- og vandindhold.
En flowmåler til måling af vand og protein i korn er kåret som en tostjernet nyhed på Agromek 2022. Den er udviklet af GrainSense og præsenteres på Agromek af Geoteam A/S.
Den nye flowmåler, GrainSense Flow Analyzer, kan fastmonteres ved kornindtag eller på mejetærskeren og kan erstatte manuel prøveudtagning. Den kan automatisk måle proteinindhold og fugtighed under høst, forarbejdning og opbevaring.
- Der måles kontinuerligt under arbejdet, og dermed sikres der et godt overblik over kvaliteten, fremhæver Agromeks nyhedsudvalg i bedømmelsen.
Desuden kan flowmåleren tage billeder af grønne og knækkede kerner, som kan hjælpe brugeren med at tage beslutninger vedrørende den efterfølgende håndtering af kornet, påpeger Geoteam.
Klik her for at få direkte adgang til foto af produktet.
Yderligere oplysninger:
Geoteam A/S
Tlf. +45 77 33 22 33
Standnr. D3226