Naturligt E-vitamintilskud til kalve

02.11.2022

Nyt fodertilskud til kalve fra DLG er kåret som en tostjernet nyhed på Agromek

<br>E-force vitamintilskuddet til kalve benytter naturligt E-vitamin tildelt på alkoholform.
E-force vitamintilskuddet til kalve benytter naturligt E-vitamin tildelt på alkoholform.

E-force er et nyt vitamintilskud til kalve, der kan anvendes omkring fravænning, hvor kalvenes E-vitamin status kan være lav.

E-force benytter naturligt E-vitamin, der bliver tildelt på alkoholform, det vil sige den form, som kalven kan absorbere direkte. For at beskytte alkoholformen bliver den beskyttet med lecitin, der forhindrer den i at oxidere.

Vitamintilskuddet E-force er kåret som en tostjernet nyhed på Agromek 2022. Det er udviklet af og produceres af Vilofoss og præsenteres på Agromek af DLG.

Agromeks nyhedsudvalg peger i sin bedømmelse på, at det er første gang, at det er lykkedes at producere en pille med naturligt E-vitamin på alkolholform, og som samtidig indeholder de øvrige nødvendige mineraler og vitaminer.

- Naturlig E-vitamin på alkoholform har i forsøg vist sig at have den højeste biologiske aktivitet. Men at fodre E-vitaminets alkoholform er dog en udfordring, da det kan være mere sårbart over for oxidation og skader, hvis kraftfoderet produceres med høje temperaturer under pelletering, understreger Agromeks nyhedsudvalg.

Grunden til at der kan være behov for at tildele E-vitamin er, at kalvefoder efter fravænning typisk indeholder mindre E-vitamin end mælken og desuden optages E-vitamin dårligere fra fast foder end fra mælk.

 

Klik her for at få direkte adgang til foto af produktet.


Yderligere oplysninger:
DLG
Tlf. +45 33 68 30 00
Standnr. J7250

Tilbage

keyboard_arrow_up