Henter indhold
Agromek har lanceret Agromek Stars, hvor Agromek udstillere har mulighed for at indstille deres produktnyheder. Udstillernes nyheder bedømmes ud fra samme kriterier. Læs mere om konceptet her.
Søg i listen med de mange produktnyheder, som er blevet vurderet og bedømt i Agromek Stars Special Edition 2021. Du har mulighed for at filtrere og søge efter henholdvis de 1, 2 og 3 stjernede nyheder.
Markredskaber
Crown Crusher er en ny og effektiv løsning til mekanisk vækststop i kartofler og dermed et muligt alternativ til kemisk nedvisning. Maskinen har stor kapacitet og forhindrer genvækst efter kun én overkørsel – uden forudgående aftopning. Crown Crusher har en unik og patentbeskyttet konstruktion. Den præcise styring, der følger kammene, betyder at maskinføreren har en nem og ergonomisk arbejdsposition. Crown Crusher kan i 2021 leveres i 2- og 4-rækkers bredde og kan indstilles fleksibelt.
Crown Crusher tilbyder en løsning til mekanisk vækststop i kartofler ved knusning af hjerteskuddet, og efterfølgende tildækning med jord. Redskabet er et godt bud på en mekanisk løsning til vækststop i kartoffelmarken, både til konventionel og økologisk kartoffelproduktion. Hvis muligheden for dispensation til anvendelse af Reglone bortfalder, har kartoffelavlerne brug for nye alternative løsninger.