Landmænd kan helt undgå CO2-afgift
arrow_backTil oversigten17. september 2024 | KlimaEnergi A/S
Den grønne trepart, bestående af regeringen og repræsentanter for landbrug, industri og natur, indgik mandag d. 24.06.2024 en aftale om en CO2-afgift på landbrugets udledninger på 300 kroner pr. ton CO2 i 2030, stigende til 750 kroner i 2035. Der er dog indlagt et fradrag på 60 procent, hvilket betyder, at landmænd effektivt skal betale 120 kroner pr. ton CO2 i 2030 og 300 kroner i 2035.
Implementeringen af den grønne treparts anbefalinger kan potentielt resultere i tabet af op til 3.150 arbejdspladser i landbruget og tilhørende erhverv som slagterier og mejerier i 2035. Denne prognose er baseret på en fuldt indfaset CO2-afgift, der når sit højeste niveau på 750 kroner pr. ton med et 60 procents fradrag.
Mens skovrejsning kan skabe nye arbejdspladser, er den samlede estimerede effekt på beskæftigelsen i sektoren et tab på 2.050 arbejdspladser i 2035. Dette fremgår af et notat udgivet af Økonomiministeriet.
Da den grønne trepart blev præsenteret mandag aften, meddelte landbrugsminister Jacob Jensen og økonomiminister Stephanie Lose, at initiativet ville koste mellem 1.000 og 1.500 job i landbruget i 2030. Dog kunne de ikke præcisere beskæftigelseseffekten i 2035, når afgiften er på sit højeste.
Stephanie Lose, regeringens tovholder på den grønne trepart, understregede, at nye investeringer i klimateknologier som pyrolyse og biogas vil modvirke jobtab forårsaget af afgiften og udtagning af jord. Beskæftigelsestallene er derfor usikre, da de potentielle jobskabende effekter af disse investeringer ikke er medregnet.
Hvordan landmænd kan undgå afgiften.
Debatten om landbrugets CO2-afgift har også omfattet spørgsmålet om, hvorvidt de tabte arbejdspladser vil blive absorberet i den danske økonomi, som i øjeblikket har høj beskæftigelse og stor jobmobilitet. Økonomiministeriets notat estimerer, at den samlede effekt af afgiften og skovrejsning på den danske beskæftigelse vil være marginal med et tab på 100 arbejdspladser i 2035.
Landmænd har mulighed for helt at undgå CO2-afgiften ved at benytte relevante klimavirkemidler i deres bedrift. Ifølge Landbrug & Fødevarer, som offentliggjorde en pressemeddelelse mandag aften, har organisationen arbejdet hårdt for at få en model, hvor landmænd kan undgå afgiften ved at anvende godkendte og økonomisk bæredygtige klimaløsninger, herunder solenergi.
Formand Søren Søndergaard udtalte, at selvom idéen om en afgift ikke oprindeligt kom fra dem, har de formået at sikre en afgiftsmodel, hvor landmænd, der implementerer disse klimaløsninger, kan slippe for afgiften. Ved at installere solcelleanlæg kan landmænd reducere deres CO2-udledning markant, hvilket ikke kun hjælper med at undgå afgiften, men også reducerer energiomkostningerne betydeligt.
Den grønne trepart har således en plan, hvor landmænd fra 2030 skal betale en CO2-afgift på 300 kroner pr. ton, stigende til 750 kroner pr. ton i 2035, med et bundfradrag på 60 procent. Dette betyder, at afgiften effektivt bliver 120 kroner pr. ton CO2 i 2030 og 300 kroner pr. ton i 2035.
Ved at investere i solenergi, kan landmænd både forbedre deres økonomiske effektivitet og bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Det er en win-win løsning, der både gavner miljøet og landmandens bundlinje.